På den ordinære generalforsamling i ALK-Abelló A/S den 24. april 2008 skete følgende: - Årsrapporten for 2007 blev godkendt, og der blev meddelt decharge for direktion og bestyrelse. - Der blev truffet beslutning om at udbetale et ekstraordinært højt udbytte på 33,00 kr. pr. aktie a 10 kr. - Bestyrelsen blev bemyndiget til i perioden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne B-aktier med en pålydende værdi på indtil 10 % af B-aktiekapitalen til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på indtil 10 %. - Thorleif Krarup og Anders Gersel Pedersen blev genvalgt til bestyrelsen. - DELOITTE Statsautoriseret Revisionsaktieselskab blev genvalgt som selskabets revisor. - Det af bestyrelsen udarbejdede udkast til overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af direktionen i ALK-Abelló A/S blev godkendt. - De af bestyrelsen foreslåede vedtægtsændringer blev vedtaget. - De af bestyrelsen vedtagne og af Civilstyrelsen godkendte ændringer af vedtægterne for Ingeniør Johannes Hansen's Fond blev godkendt. ****** På et konstituerende bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen blev Jørgen Worning genvalgt til formand og Thorleif Krarup genvalgt til næstformand for bestyrelsen. Hørsholm, den 24. april 2008 ALK-Abelló A/S Jørgen Worning Bestyrelsesformand For yderligere oplysninger kontakt venligst: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576