Den franske biotekvirksomhed DBV Technologies har gennemført en børsintroduktion på NYSE Euronext i Paris. ALK er aktionær i DBV Technologies. ALK vil derfor indregne en kapitalgevinst på sin aktiebeholdning på 24 mio. DKK under øvrig totalindkomst. København, 2012-03-29 09:58 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- DBV Technologies (DBV) har meddelt, at selskabet som et led i den yderligere kapitalfremskaffelse har gennemført en børsintroduktion (IPO) på NYSE Euronext i Paris og opnået et samlet provenu på 40 mio. EUR (298 mio. DKK). Udbudskursen blev fastsat til 8,86 EUR pr. aktie, hvilket betyder, at den samlede værdi af ALKs aktiebeholdning udgør 54 mio. DKK. ALK investerede i DBV i henholdsvis 2009 og 2010. ALKs aktiebeholdning i DBV er en strategisk investering inden for fødevareallergi. Peanutvaccinen, som i øjeblikket er DBVs mest fremskredne udviklingsprogram, er baseret på en elektrisk ladet plasterteknologi, der gør det muligt at optage vaccinens aktivstoffer gennem huden. Peanutallergi er en af de alvorligste fødevareallergier, og det anslås, at den berører ca. 8 mio. mennesker i Nordamerika og Europa. ALK deltog ikke i udbuddet, og ALKs aktiebeholdning er derfor reduceret til ca. 6 %. I henhold til ALKs regnskabspraksis indregnes kapitalgevinsten på 24 mio. DKK under øvrig totalindkomst i delårsrapporten for 1. kvartal 2012. Børsintroduktionen påvirker ikke ALKs resultatopgørelse, og ALKs økonomiske forventninger til 2012 er derfor uændrede. ALK forventer fortsat et primært driftsresultat (EBITDA) på over 300 mio. DKK. ALK-Abelló A/S Jens Bager Adm. direktør Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576 For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 45 74 75 27, mobil 22 61 25 25 Presse: Martin Barlebo, tlf. 45 74 79 01, mobil 20 64 11 43 Om ALK ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.800 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii Pharmaceutical Co. Ltd. om kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.