København, 2012-05-31 08:50 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK meddeler, at Søren Daniel Niegel (40 år) er udnævnt til ny Executive Vice President (International Sales and Marketing) og medlem af direktionen i ALK-Abelló A/S. Søren Daniel Niegel bliver ansvarlig for international marketing og ALKs datterselskaber i Europa, Kina og USA. Søren Daniel Niegel er cand.merc. fra Copenhagen Business School. Han kommer fra en stilling som Vice President Strategic Operations Europe i Novo Nordisk. Søren Daniel Niegel har en betydelig forretnings- og ledelsesmæssig erfaring fra en række stillinger i Novo Nordisk i Danmark, Holland, Frankrig og senest i Schweiz. Søren Daniel Niegel tiltræder stillingen i ALK den 1. august 2012. ALK-Abelló A/S Jens Bager Adm. direktør Kontaktperson: Jens Bager, adm. direktør, tlf. 45 74 75 76 Om ALK ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er verdens førende virksomhed inden for allergivaccination (immunterapi) – en unik behandling af selve årsagen til allergi. Virksom­heden har ca. 1.800 medarbejdere og datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Merck og Torii om kommercialisering af tabletbaseret allergivaccination i henholdsvis Nordamerika og Japan. Selskabet har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen A/S. Læs mere på www.alk-abello.com.