København, 2017-01-04 08:51 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at selskabet opjusterer de finansielle forventninger til regnskabsåret 2016 som følge af en fortsat positiv effekt af den midlertidige og fordelagtige konkurrencesituation i Sydeuropa: -- Omsætningen i basisforretningen forventes nu at stige organisk med ca. 25 % i lokale valutaer (tidligere: mere end 20 %). Væksten i fjerde kvartal forventes at blive ca. 10 % (tidligere: lav organisk vækst). -- Årets samlede omsætning forventes som følge heraf at blive ca. DKK 3 mia. (tidligere: mere end DKK 2,9 mia.). -- EBITDA før særlige poster forventes nu at udgøre mere end DKK 700 mio. (tidligere: mere end DKK 650 mio.). ALKs årsrapport for 2016 inklusive forventninger til regnskabsåret 2017 offentliggøres den 7. februar 2017. ALK-Abelló A/S For yderligere oplysninger kontakt venligst: Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525 Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014 Om ALK ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 2.300 medarbejdere, og har datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK har indgået partnerskabsaftaler med Torii, Abbott og Seqirus om kommercialisering af tabletbaserede allergivacciner i henholdsvis Japan, Rusland, Sydøstasien, Australien og New Zealand. Virksomheden har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på www.alk.net.