Hovedoverskrifter for halvåret • 8,3 % vækst i skadeforsikringspræmierne • 34 % vækst i bankens udlån • 80 mio.kr. opjustering af det forventede resultat, svarende til godt 9 % • 100 mio.kr. opjusteret tilbagekøbsprogram - dvs. 700 mio.kr. for hele perioden, svarende til en udlodningsprocent på 10 Oversigt over hovedresultaterne for første halvår 2007 for Alm. Brand Koncernen. • Koncernens resultat for første halvår 2007 blev et overskud på 508 mio.kr. før skat og eksklusive minoriteter. • Resultatet er meget tilfredsstillende og en følge af et positivt forløb af alle kon-cernens forretningsområder. • Koncernens resultat svarer til en forrentning af egenkapitalen før skat på 21 % p.a. • Som følge af det positive resultat opjusteres forventningerne til hele 2007 med 80 mio.kr. til 930 mio.kr. svarende til godt 9 %. • Resultatet for skadeforsikringsaktiviteterne blev et overskud før skat på 334 mio.kr. og er meget tilfredsstillende. Resultatet er en følge af dels et meget flot normalskadeforløb og flot investe-ringsresultat, dels betydelige vejrligskader. Vejrligskader kostede koncernen 90 mio.kr. Præmievæksten i skadeforsikringsaktiviteterne blev på 8,3 %, hvilket er meget tilfredsstillende og følger koncernens ambitiøse vækststrategi. Væksten sker samtidig med, at kvaliteten af porteføljen ikke forringes. • Bankens resultat for første halvår 2007 blev på 110 mio.kr. før skat og eksklusive minori-teter og er tilfredsstillende. Banken har øget sine aktiviteter på alle områder. Udlånet er steget med 34 %, og samti-dig har banken udvidet sine forretningsaktiviteter med blandt andet udlån til erhverv. Bankens resultat er ligeledes positivt påvirket af meget lave tab på udlån. • Resultatet af koncernens livsforsikringsaktiviteter for halvåret blev et overskud på 34 mio.kr. Som følge af den stigende rente var det ikke muligt at tage den fulde risikofor-rentning, der derfor er overført til skyggekontoen. Det forventes dog fortsat muligt at tage fuld risikoforrentning for hele 2007. • Koncernens samlede omsætning for første halvår 2007 blev på 3,7 mia.kr. • Egenkapitalen ultimo første halvår 2007 udgjorde 5,5 mia.kr. inklusive minoritets-interesser på 0,5 mia.kr. Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 47 47. Med venlig hilsen Alm. Brand A/S Søren Boe Mortensen Adm. direktør Halvårsrapporten er vedhæftet som pdf-fil.