Alm. Brand Forsikring A/S, som er et datterselskab af Alm. Brand A/S, underskrev den 29. maj 2009 en bindende aftale med et engelsk datterselskab af Enstar Group Limited, Bermuda om salg af Kjøbenhavnske Re samt dette selskabs udenlandske datterselskaber og filialer. Gennemførelsen af salget var betinget af sædvanlige vilkår, herunder godkendelse fra de fi-nansielle tilsynsmyndigheder i de respektive datterselskaber og filialers hjemlande. Disse vilkår - herunder godkendelse fra de finansielle tilsynsmyndigheder - er nu på plads, hvorfor salget af Kjøbenhavnske Re er endeligt. Salget vil ikke påvirke forventningerne til Alm. Brand Koncernens resultat for 2009. Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til adm. direktør Søren Boe Mortensen på tlf. nr. 35 47 79 07 eller kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61. Med venlig hilsen Alm. Brand A/S Søren Boe Mortensen Adm. direktør