På baggrund af Alm. Brand Banks stærke likviditetsmæssige situation har banken besluttet at førtidsindfri for godt 1 mia.kr. statsgaranterede obligationslån. Banken udstedte den 30. juni 2010 for 6 mia.kr. statsgaranterede obligationer under Bankpakke II med en løbetid til 30. juni 2013. Alm. Brand Bank har d.d. tilbagekøbt DKK 1.050.000.000 statsgaranterede obligationer med ISIN-koden DK0030244157. De tilbagekøbte obligationer vil blive anvendt til at nedbringe hovedstolen på det udstedte obligationslån. Samlet har Alm. Brand herefter nedbragt hovedstolen med godt 5 mia.kr., og der udestår 950 mio.kr. med løbetid til 30. juni 2013. Indholdet i denne meddelelse ændrer ikke forventningerne til 2013. Kontakt Eventuelle henvendelser vedrørende denne fondsbørsmeddelelse bedes rettet til kommunikationsdirektør Susanne Biltoft på tlf. nr. 35 47 76 61.