I selskabsmeddelelse nr. 7 udsendt den 20. december 2012 annoncerede Ambu, at selskabet havde indgået en betinget aftale med Consort Medical PLC om at købe deres helejede datterselskab King Systems Inc. Den endelige godkendelse af aftalen har afventet myndighedsgodkendelser samt Consort Medicals aktionærers godkendelse af aftalen på en ekstraordinær generalforsamling, som fandt sted i dag den 15. februar 2013. På den ekstraordinære generalforsamling blev aftalen godkendt, og da aftalens øvrige myndighedsbetingelser ligeledes er opfyldt, er Ambu’s køb af King Systems gennemført.