Ambu er i 4. kvartal overgået til direkte salg af aScope i USA, og derfor ender den organiske vækst for hele året som planlagt på 4 pct. Vores pipeline af endoskoper til engangsbrug følger planen og er nu udvidet til at omfatte i alt 15 produkter under udvikling. Vi forventer at lancere vores duodenoskop i begyndelsen af 4. kvartal 2019/20.
”Vi er midt i at implementere en direkte salgsmodel i USA, der skal positionere Ambu som den førende leverandør af fleksible endoskoper til engangsbrug. Ambu har de seneste ti år været toneangivende på markedet for endoskoper til engangsbrug, og vi har i år skruet op for ekspansionen ind i nye områder. Vi er gået ind på øre-næse-hals-markedet, og vi vil i 2019/20 lancere produkter til urinvejs- og mave-tarm-området – inklusive den næste generation af monitorer. Vores investeringer i innovation, produktion af høj kvalitet og kommerciel infrastruktur afspejler vores ambition om at gøre Ambu til en af Europas førende virksomheder inden for medicinsk udstyr,” udtaler adm. direktør Juan Jose Gonzalez.
Hovedpunkter
4. kvt. 2018/19
Helåret 2018/19
Forventninger til 2019/20
Vi har følgende forventninger til 2019/20:
Udviklingsprojektet for duodenoskopet skrider godt frem, og vi forventer nu at begynde den kommercielle lancering i begyndelsen af 4. kvartal 2019/20 og ikke ”inden udgangen af september 2020” som tidligere meddelt. I stedet for at benytte Cook Medical som vores amerikanske distributør har vi besluttet at indgå en marketingaftale, hvor Ambu og Cook vil arbejde sammen om at introducere duodenoskopet på hospitaler ikke bare i USA, men på alle større markeder. Vi er i gang med at opbygge en dedikeret salgsorganisation for USA med særligt fokus på markedet for duodenoskoper, fordi vi tror på, at en direkte salgsstyrke vil være mere effektiv. Vi forventer, at listeprisen for duodenoskopet bliver i niveauet USD 1.400-1.600. Alle øvrige antagelser vedrørende lanceringen af duodenoskopet er uforandrede.
Telefonkonference afholdes i dag, 13. november 2019, kl. 10.00 (CET). Deltagere, som ønsker at stille spørgsmål, bedes ringe fem minutter før konferencens start på tlf. +45 3544 5577. Konferencen transmitteres via www.ambu.com/webcastQ42019 og holdes på engelsk. Præsentationen kan downloades umiddelbart før konferencen via samme link.
Ambus ordinære generalforsamling afholdes tirsdag den 17. december 2019 kl. 13.00 (CET) i Tivoli Hotel & Congress Center, Arni Magnussons Gade 2, 1577 København V. Den ordinære generalforsamling vil blive transmitteret live.
Kontaktoplysninger
Investor Relations
Økonomidirektør Michael Højgaard, miho@ambu.com/+45 4030 4349
IR Manager, Nicolai Thomsen, nith@ambu.com/+45 2620 8047
Presse
Morten Huse Eikrem-Jeppesen, morten@pressconnect.dk/+45 5385 0770
Vedhæftede filer