Prospekttillæg nr. 1 til prospekt af 8. januar 2010 for Bavarian Nordic A/S
Kvistgård, Danmark, 27. januar 2010 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA)
offentliggør i dag et prospekttillæg ("Prospekttillægget"), der indeholder
oplysninger vedrørende Bavarian Nordic A/S' igangværende søgsmål mod Oxford
BioMedica som beskrevet i prospekt af 8. januar 2010 ("Prospektet") og bør læses
og fortolkes i sammenhæng med Prospektet. Prospekttillægget anses for at være
inkorporeret i og udgøre en del af Prospektet.
Prospekttillægget
Prospekttillægget vil efter offentliggørelse ligge til gennemsyn på Bavarian
Nordic A/S' kontor, Hejreskovvej 10A, 3490 Kvistgård og vil ligeledes blive
fremsendt til de af selskabets navnenoterede aktionærer, der har fremsat
begæring herom. Prospekttillægget er - bortset fra personer omfattet af
lovgivning, der forhindrer dette - endvidere tilgængeligt på hjemmesiden
www.bavarian-nordic.com, ligesom prospekttillægget kan rekvireres ved
henvendelse til:
Nordea Bank Danmark A/S SEB Enskilda, Copenhagen Branch
Securities Operations/HH7324 Silkegade 8
P. O. Box 850 1113 København K
0900 København C Tlf.: +45 36 97 74 00
Tlf.: +45 33 33 50 92 E-mail: prospekt@enskilda.dk
E-mail: prospekt.ca@nordea.com
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i
Australien, Canada, Japan eller USA
Denne meddelelse er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Bavarian
Nordic A/S ("Værdipapirer") i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen
anden jurisdiktion. Værdipapirerne må ikke tilbydes eller sælges i USA uden
registrering eller i henhold til en undtagelse fra registreringspligten efter
U.S. Securities Act fra 1933 med senere ændringer. Udstederen af Værdipapirerne
har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del
heraf i USA eller i nogen anden jurisdiktion uden for Danmark og Storbritannien
og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i
USA eller i andre jurisdiktioner uden for Danmark og Storbritannien. Kopier af
denne meddelelse må ikke distribueres i Australien, Canada, Japan eller USA.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"),
som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er
uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger
væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden.
Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige
begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk
information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller
revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende
begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet
ved lov.
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic A/S er et førende industrielt biotekselskab, der udvikler og
producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende
sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets pipeline
fokuserer på tre områder: biodefence, cancer og infektionssygdomme, og
indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til
fase III: IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en
kontrakt med de amerikanske myndigheder og PROSTVAC(TM), en vaccine til
behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National
Cancer Institute.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
[HUG#1377504]