-- Telefonkonference i dag, 31. august 2011 kl. 14.00 CET -
Kvistgård, Danmark, 31. august 2011 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggør i dag regnskab for første halvår 2011. Bavarian Nordic havde i perioden en omsætning på DKK 58 mio. mod DKK 175 mio. i første halvår 2010.
Resultatet for perioden var et underskud før skat på DKK 275 mio. mod et underskud før skat på DKK 179 mio. i samme periode året før. Resultatet var i overensstemmelse med selskabets forventninger.
Pr. 30. juni 2011 udgjorde koncernens kapitalberedskab DKK 800 mio., inklusive kreditfaciliteter på DKK 120 mio.
Forventningerne til det økonomiske resultat for 2011 fastholdes med en omsætning i størrelsesordenen DKK 500 mio. og et underskud før skat i størrelsesordenen DKK 350 mio. Kapitalberedskabet forventes at være i størrelsesordenen DKK 525 mio. ved årets udgang.
Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste begivenheder i perioden, samt væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb. Regnskabet i sin helhed kan findes på selskabets hjemmeside: www.bavarian-nordic.com.
Vigtige begivenheder i regnskabsperioden
Vigtige begivenheder efter regnskabsperiodens udløb
Anders Hedegaard, administrerende direktør i Bavarian Nordic, udtaler: "I første halvår 2011 opnåede Bavarian Nordic en række væsentlige milepæle, der understøtter selskabets fortsatte fremdrift. Med en succesfuld aktieemission i maj sikrede vi en rettidig opstart af fase 3 for PROSTVAC® senere i år. Vi opskalerede vores produktion med succes og forventer således fortsat at levere fire millioner doser IMVAMUNE® i år. Endelig blev vores relationer til den amerikanske regering yderligere styrket med udvidelsen af kontrakten om udvikling af frysetørret IMVAMUNE®, hvilket potentielt kan føre til yderligere kontrakter. Med selskabets solide kassebeholdning og sikre ordrebeholdning er Bavarian Nordic godt sikret mod den nuværende turbulens i verdensøkonomien."
Udvalgte, kommende begivenheder
Telefonkonference
Selskabet afholder telefonkonference i dag, onsdag den 31. august kl. 14.00, hvor administrerende direktør Anders Hedegaard vil præsentere delårsregnskabet efterfulgt af Q&A, hvor finansdirektør Ole Larsen og investorrelationschef Rolf Sass Sørensen ydermere vil deltage. Telefonkonferencen vil foregå på engelsk, og telefonnummeret er +45 3271 4607. Den tilhørende præsentation kan i forvejen downloades på selskabets hjemmeside: www.bavarian-nordic.com/q2.
Kontakt
Anders Hedegaard, administrerende direktør. Telefon +45 23 20 30 64
Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et vaccine-fokuseret biotekselskab, der udvikler og producerer innovative vacciner til forebyggelse og behandling af livstruende sygdomme, hvor der er et stort udækket medicinsk behov. Selskabets kliniske pipeline fokuserer på cancer og infektionssygdomme, og indeholder syv udviklingsprogrammer. To programmer er under forberedelse til fase III: PROSTVAC®, en vaccine til behandling af fremskreden prostatacancer, der udvikles i samarbejde med National Cancer Institute og IMVAMUNE®, en tredjegenerations koppevaccine, der udvikles under en kontrakt med de amerikanske myndigheder.
Bavarian Nordic er noteret på NASDAQ OMX København under symbolet BAVA.
For yderligere information, besøg venligst www.bavarian-nordic.com
PROSTVAC® er et registreret varemærke i USA.
Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"), som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.