Bavarian Nordic offentliggør årsrapport for 2017











KØBENHAVN, Danmark, 12. marts 2018 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag årsrapport for 2017. Herunder er et resumé af fremskridt og finansielle resultater for året samt finansielle forventninger til 2018. Den fuldstændige rapport er vedhæftet som pdf-fil og kan desuden findes på selskabets hjemmeside www.bavarian-nordic.com.

 

Væsentlige begivenheder i 2017

Væsentlige begivenheder efter regnskabsårets udløb

Administrerende direktør i Bavarian Nordic, Paul Chaplin udtaler: "2017 vil sikkert mest blive husket for det fejlslagne resultat for PROSTVAC, der ikke kunne vise en forbedret overlevelse for patienter med prostatakræft. Vi har dog opbygget en robust virksomhed med flere værdiskabende projekter, der har bidraget til et solidt fremskridt over året. Vi fortsætter med at udbygge vores samarbejder med medicinalindustrien, herunder vores partnerskab med Janssen, der blev udvidet til at omfatte yderligere to kommercielle områder inden for infektionssygdomme. Men vi indgik også flere samarbejdsaftaler, der understøtter vores kliniske strategi for CV301 i kombinationsbehandling med checkpoint-hæmmere. Væsentligst var dog udvidelsen af vores langsigtede samarbejde med den amerikanske regering, der tildelte os en kontrakt på leverancer af frysetørret IMVAMUNE. Vaccinen vedbliver at være en vigtig kilde til indtjening for os, men den fulde værdi af kontrakten vil vi først kunne realisere, når leverancerne starter, hvilket vil ske, når vores planlagte fyldelinje er opført og valideret, forventeligt i 2021. I mellemtiden vil vi fortsætte med at investere væsentligt i vores pipeline med henblik på at sikre fremskridt i vores prioriterede projekter, såsom CV301 og vores RSV vaccine."

 

Finansielle resultater

Bavarian Nordics overordnede finansielle resultater for 2017 var i overensstemmelse med selskabets senest udmeldte forventninger. Mens den forventede omsætning og resultat før renter og skat (EBIT) blev fastholdt over hele året, så opjusterede selskabet i juli 2017 forventningerne til kapitalberedskabet ved årets udgang til DKK 2.600 mio. efter at have rejst DKK 208 mio. i en kapitalforhøjelse, som følge af udstedelse af nye aktier til Johnson & Johnson Innovation - JJDC, Inc. i forbindelse med udvidelsen af samarbejdet med Janssen.

 

 

DKK mio.

2017

forventet

realiseret

Omsætning

1.300

1.370

EBIT

350

353

Kapitalberedskab ved årets udgang

2.600

2.604

 

Omsætningen bestod af DKK 823 mio. fra salg af IMVAMUNE til den amerikanske regering, DKK 51 mio. fra salg af IMVAMUNE til andre lande, DKK 97 mio. fra igangværende udviklingskontrakter og DKK 399 mio. fra forudbetalingen, som blev modtaget fra Bristol-Myers Squibb (BMS) i marts 2015, og som blev indtægtsført i september 2017 efter indstillingen af PROSPECT forsøget.

Forventninger til 2018

2018E

DKK mio.

Omsætning

500

EBIT

(385)

Kapitalberedskab ved årets udgang *

1.850


* Kapitalberedskabet udgøres af likvide beholdninger, investering i værdipapirer samt uudnyttede kreditfaciliteter.

 

Bavarian Nordic forventer en omsætning på DKK 350 mio. IMVAMUNE koppevaccineforretningen, herunder produktion og oplagring af bulkvaccine til den amerikanske regering samt leverancer af IMVAMUNE til Public Health Agency of Canada. Yderligere omsætning på cirka DKK 150 mio. forventes fra igangværende forsknings- og udviklingskontrakter.

 

Med vores strategiske beslutning om at videreføre pipelinen, fastholder vi vores forsknings- og udviklingsomkostninger på tilsvarende niveau som tidligere, og med etableringen af en fyldelinje, der skal stå klar i 2021, øger vi vores investeringer i de kommende år. Det gør vi som led i forberedelserne til at kunne realisere den samlede værdi af vores kontrakter med den amerikanske regering om leverancer af frysetørret IMVAMUNE.

 

Forsknings- og udviklingsomkostninger forventes at udgøre i alt DKK 510 mio., hvoraf DKK 110 mio. vil blive udgiftsført som produktionsomkostninger.

 

Webcast og telefonkonference

Selskabets ledelse afholder en telefonkonference i dag kl. 14.00 dansk tid for at præsentere årsregnskabet og besvare eventuelle spørgsmål. Det er muligt at høre en live eller arkiveret webcast af telefonkonferencen på http://www.bavarian-nordic.com/investor/events.aspx?event=5282. For at stille spørgsmål, benyt venligst et af følgende telefonnumre og oplys deltagerkoden 8332812: Danmark: +45 35 15 81 21, UK: +44 (0) 330 336 9411, USA: +1 323-794-2551.

 

Om Bavarian Nordic

Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling af innovative og sikre vacciner mod cancer og infektionssygdomme. Med udgangspunkt i vores virale vaccineplatform, MVA-BN®, har vi udviklet en bred portefølje af produktkandidater, der sigter mod at forbedre sundheden og livskvaliteten for børn og voksne. Vi leverer den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE® til det amerikanske strategiske nationale beredskabslager samt til andre landes beredskaber. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. Ud over vores mangeårige samarbejde med den amerikanske regering om udvikling af IMVAMUNE® og andre medicinske foranstaltninger, har vi inden for infektionssygdomme et egenudviklet program for RS-virus samt vaccinekandidater mod Ebola, HPV, hiv og hepatitis B, der udvikles som led i et strategisk partnerskab med Janssen. Desuden har vi i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, der er udformet til at ændre patienters sygdomsforløb ved at fremkalde et robust og bredt immunrespons mod kræft, og som har en favorabel bivirkningsprofil. I samarbejde med flere medicinalselskaber søger vi at udforske den potentielle synergieffekt ved at kombinere vores immunterapier med andre immunmodulerende lægemidler, som fx checkpoint-hæmmere. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

 

Udsagn om fremtiden

Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

 

Kontakt

Rolf Sass Sørensen

Vice President Investor Relations

Tlf. +45 61 77 47 43

 

Selskabsmeddelelse nr. 07 / 2018



Attachments:
  • 2018-07-da
  • Bavarian Nordic Annual Report 2017