MEDDELELSE NR. 94 26. februar 2014 Delårsrapport for 1. halvår 2013/14 (1. juli - 31. december 2013) Travlt halvår med fokus på salg og udviklingssamarbejder ChemoMetec realiserede en omsætning i 1. halvår af regnskabsåret 2013/14 på DKK 22,8 mio. svarende til en omsætningsvækst på 8,6% i forhold til året før. Væksten er drevet af et øget salg af forbrugsvarer. Indtjeningen er på niveau med forventningerne. "Vi har haft et særdeles travlt første halvår, hvor fokus primært har været rettet på optimering af salgsorganisationerne i såvel USA som i Europa og Asien. Heldigvis har vores indsats båret frugt og vi leverer en fornuftig vækst sammenlignet med samme periode sidste år. Ydermere er det lykkedes os at indgå to nye spændende udviklingssamarbejder, som vil være med til at understøtte den fremtidige vækst og udvikling af ChemoMetec”, siger administrerende direktør Steen Søndergaard. Hovedpunkter -- Omsætningen i 1. halvår 2013/14 blev DKK 22,8 mio., hvilket er en stigning på 8,6% i forhold til samme periode sidste år. -- Salget af analyseinstrumenter steg i 1. halvår af regnskabsåret med ca. 3%, mens omsætningen af forbrugsvarer steg med ca. 17%. -- Resultat af primær drift, EBITDA, blev et overskud på DKK 5,6 mio. mod et overskud i samme periode sidste år på DKK 4,7 mio. (EBIT på DKK 2,7 mio. mod DKK 1,5 mio. i 2012/13) -- Selskabets egenkapital var DKK 44,7 mio. pr. 31. december 2013. -- Opbygningen af den amerikanske salgsorganisation fortsætter og salgsindsatsen i UK intensiveres. -- Salget af selskabets nyeste produkter, NC-200, NC-250 og NC-3000, er vokset 16%, mens salget af den ældre NC-100 produktfamilie er faldet med 14%. -- Der er i perioden indgået nyt 5-årigt udviklingssamarbejde med Rigshospitalet og Minerva Imaging omkring udvikling af ny, non-invasiv undersøgelsesmetode til ufrugtbare mænd. Projektet støttes med ca. DKK 45 mio. af Højteknologifonden, hvoraf ChemoMetec vil modtage ca. DKK 10 mio. -- ChemoMetec har pr. 1. januar 2014 igangsat et EuroStar-projekt i samarbejde med Liquid Biopsy AB (Karolinska Institute, Stockholm) omkring en ny metode til identifika-tion af kræftceller i blod- og lymfesystemet. Projektet støttes med DKK 5 mio. af EuroStar, hvoraf ChemoMetec vil modtage ca. DKK 1,5 mio. -- Selskabet fastholder forventningerne til regnskabsåret 2013/14 og forventer således en omsætning i intervallet DKK 43-45 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 6-8 mio. Se endvidere vedhæftede selskabsmeddelelse. Yderligere oplysninger Adm. direktør Steen Søndergaard Telefon +45 48 13 10 20