Efter en positiv start på regnskabsåret 2015/16 opjusterede ChemoMetec, i forbindelse med periodemeddelelsen 29. oktober 2015, forventningerne til en realiseret omsætning i intervallet DKK 70-75 mio. og et driftsresultat (EBITDA) i niveauet DKK 13-16 mio. for 2015/16. Som følge af en fortsat positiv udvikling opjusterer ChemoMetec omsætningsintervallet til DKK 75-80 mio. og driftsresultat (EBITDA) til DKK 17-22 mio. for regnskabsåret 2015/16. Yderligere oplysninger Administrerende direktør (CEO) Michael Eising, ChemoMetec A/S, Telefon: (+45) 4813 1020 Om ChemoMetec A/S ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører analyseinstrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs analyseinstrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet pharma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson. ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se også www.chemometec.com.