Fastholdelse af høj vækst i et år præget af Covid-19

MEDDELELSE NR. 210
16. september 2021

Årsrapport 2020/21

Fastholdelse af høj vækst i et år præget af Covid-19

ChemoMetecs omsætning steg i 2020/21 med 31% fra DKK 214,1 mio. til DKK 281,1 mio. trods de særlige markedsforhold som følge af Covid-19. Driftsresultatet (EBITDA) steg fra DKK 92,6 mio. til DKK 135,6 mio., svarende til en stigning på 46%. Væksten er som i de foregående år især drevet af en stigende omsætning inden for cellebaseret terapi på alle geografiske hovedmarkeder. Salget af den nye celletæller, NC-202, fortsætter den gode udvikling og er mere end firedoblet i det forløbne år. Det kommende celletællingsprodukt, XcytoMatic, forventes frigivet til salg i slutningen af 2021.

ChemoMetec er kommet godt igennem et år præget af stor usikkerhed, restriktioner og helt særlige markedsforhold, og det har været muligt for os at fortsætte med at opruste på tværs af virksomheden og dermed undgå at tabe vigtigt momentum. Vi har fastholdt en høj vækst og opnået en rekordhøj indtjening, og nu ser vi frem til at fortsætte de gode takter under mere normale markedsforhold – og til igen i større omfang at kunne besøge eksisterende og potentielle kunder. I det kommende år vil vi videreføre investeringerne i udviklingen af vores organisation. Vi er meget bevidste om, at den nuværende høje vækst og vores muligheder for at opnå fremtidig lønsom vækst stiller store krav til den fortsatte opbygning af et bæredygtigt fundament, som er robust og skalérbart på den længere bane – og hvor vi fastholder den agilitet, som er en væsentlig konkurrenceparameter for os”, siger administrerende direktør Steen Søndergaard.

Fortsat god fremdrift trods Covid-19
ChemoMetecs kunder, relationerne til kunderne og mulighederne for at gennemføre sædvanlige salgsaktiviteter har i hele regnskabsåret 2020/21 været påvirket af Covid-19. Som følge af Covid-19 lukkede mange kunder deres laboratorier i lange perioder, mens andre kunder, fx inden for cellebaseret terapi, generelt videreførte deres aktiviteter. Nogle kunder øgede endda aktiviteterne, og dette gælder eksempelvis kunder, der beskæftiger sig med vaccineudvikling.

Det er ikke muligt at opgøre effekten af Covid-19 på omsætningen, da der både har været positive og negative effekter, men med en stigning i omsætningen på 31% har der i regnskabsåret 2020/21 igen har været god fremdrift i ChemoMetec. Væksten er væsentligt højere end den estimerede globale markedsvækst på 5-7%, og dermed er der også i det forløbne år vundet markedsandele inden for celletællingsområdet.

I de seneste syv år har ChemoMetecs gennemsnitlige organiske vækst været på omkring 30% årligt, og det vurderes, at vores globale markedsandel inden for celletælling ligger på omkring 15-25%, hvilket placerer ChemoMetec blandt de tre største aktører på verdensmarkedet.

Ligesom i de foregående regnskabsår er væksten i omsætningen i 2020/21 primært drevet af en væsentlig stigning i omsætningen af celletællingsprodukter inden for den del af LCB-markedet (Life science research, Cellebaseret terapi og Bioprocessing), der omfatter cellebaseret terapi. ChemoMetecs omsætning inden for dette område omfatter primært NC-200 celletællingsprodukter, men omsætningen af det seneste celletællingsprodukt, NC-202, er på vej frem.

Produktudvikling påvirket af Covid-19
Det har desværre ikke kunnet undgås, at produktudviklingen i det forløbne regnskabsår er blevet berørt af Covid-19, da der har været vanskeligheder med gennemførelse af eksterne tests og interaktioner med potentielle kunder, ligesom aktiviteten i udviklingsafdelingen har været påvirket af hjemsendelse af medarbejdere. Det har betydet, at lanceringen af den nye fuldautomatiske celletæller XcytoMatic er blevet udskudt og nu forventes at være færdigudviklet ultimo 2021. Instrumentet er rettet mod celletællingsmarkedet, primært inden for bioprocessing. Der er store forventninger til, at XcytoMatic sammen med NC-202 vil kunne bane vejen for, at ChemoMetec kan bevæge sig ind på nye lukrative områder, hvor vi ikke er særlig meget til stede i dag – og samtidig øge salgsmulighederne hos eksisterende kunder.

XcytoMatic vil i forhold til de konkurrerende produkter besidde en række unikke salgsparametre. Blandt andet vil analysekapaciteten blive betydeligt højere end for de konkurrerende produkter, ligesom også arbejdsgangene vil blive mere enkle. Det vurderes, at markedet for celletællingsprodukter inden for bioprocessing er i størrelsesordenen DKK 600-800 mio.

Udviklingen i Europa tilbage på rette spor og fortsat tilfredsstillende vækst på det amerikanske marked
Et af ChemoMetecs væsentlige fokusområder i 2020/21 har været en revitalisering af salgsindsatsen i Europa, og det er lykkedes at bringe væksten op på et særdeles tilfredsstillende niveau i det forløbne år. Med de tiltag, der er gennemført, har ChemoMetec nu det rette salgs-setup til også at skabe tilfredsstillende resultater i de kommende år.

På ChemoMetecs største geografiske marked, USA/Canada, var væksten i det forløbne år lavere end i de foregående år, og udviklingen dækker over flere forhold. USD-kursen har været lavere, mange kunder på det amerikanske marked har været hårdt ramt af restriktionerne i forbindelse med Covid-19, og endelig vendte ChemoMetecs medarbejdere først fuldt tilbage på kontoret i begyndelsen af april 2021. Set i lyset af disse vanskelige forhold har væksten været tilfredsstillende. Vi ser fortsat et væsentligt fremtidigt vækstpotentiale på det amerikanske marked, og derfor har vi også i 2020/21 investeret i og styrket vores amerikanske organisation. I det forløbne år er der åbnet kontor nummer to i USA i San Diego i Californien, og i det kommende år planlægges det at etablere yderligere et salgskontor i Boston.

Økonomiske resultater

udmeldte forventninger offentliggjort den 30. juli 2021, men er væsentligt højere end forventet i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for 2019/20.

Forventninger

Årsrapport 2020/21 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse. Derudover kan årsrapporten downloades på ChemoMetecs hjemmeside www.chemometec.com.

Yderligere oplysninger
Adm. direktør Steen Søndergaard, ChemoMetec A/S
Telefon (+45) 48 13 10 20

Om ChemoMetec A/S
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger. ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder, herunder Novartis, Novo Nordisk, H. Lundbeck, Merck, AstraZeneca og Johnson & Johnson.

ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq OMX Copenhagen. Se også www.chemometec.com.

Hoved- og nøgletal

T.DKK2016/172017/182018/192019/202020/21
HOVEDTAL     
Nettoomsætning90.329112.687175.513214.101281.127
Driftsresultat (EBITDA)15.86530.07264.888   92.610   135.630
Resultat af primær drift (EBIT)10.41924.28454.079   77.470   116.023
Resultat af finansielle poster-1.767-982-368-1.547-3.290
Årets resultat7.48618.21541.845   59.163   88.354
Totalindkomst7.52818.20441.849   59.166   88.330


Egenkapital
64.37773.010173.341202.751264.977
Balancesum97.620113.995238.215263.116344.909
Inv. i materielle anlægsaktiver3.0425.51315.15614.288   11.249
Inv. i immaterielle anlægsaktiver7.54810.94911.91112.446   13.373
Nettoarbejdskapital17.45020.44826.813   35.108   45.658
Investeret kapital72.68982.880100.195118.357138.991
Nettorentebærende gæld9.67510.203-79.740-94.650 -147.751


NØGLETAL
     
Overskudsgrad EBIT-margin (%)11,521,530,836,241,3
EBITDA-margin (%)17,626,737,043,348,2
Afkast af inv. kapital (%)15,431,259,170,990,2
Nettooms./investeret kapital1,21,41,81,82,0
Nettorentebærende gæld/EBITDA0,60,3-1,2-1,0-1,1
Finansiel gearing0,20,1-0,5-0,5-0,6
Egenkapitalens forrentning (%)12,426,534,031,537,8
Nettoresultat pr. aktie (DKK)0,51,22,73,5      5,1      
Indre værdi pr. aktie (DKK)3,74,210,011,715,2
Børskurs pr. aktie ultimo (DKK)32,561,0158,0315,0843,5
Antal medarbejdere (gennemsnit)656985102128

Hoved- og nøgletal er defineret og beregnet i overensstemmelse med Finansforeningens ”Nøgletalsvejledning”.

Vedhæftede filer