MEDDELELSE NR. 287
5. februar 2025
Godt første halvår med vækst i både omsætning og driftsresultat
Martin Helbo Behrens, CEO: Fremgangen er fortsat i 2. kvartal 2024/25, og i 1. halvår steg omsætningen til DKK 251,5 mio., svarende til en vækst på 26% sammenlignet med samme periode sidste år. Væksten var blandt andet drevet af enkelte større ordrer på de nye XcytoMatic-instrumenter i kølvandet på de igangsatte kundevalideringer i foråret 2024.
I 1. halvår har vi samtidig fastholdt vores kommercielle fokus med henblik på at øge mersalget til eksisterende kunder. Finansieringsmulighederne for virksomhederne med projekter i de sene udviklingsfaser er generelt uændrede i forhold til den sidste del af regnskabsåret 2023/24, mens de nystartede virksomheder oplever udfordringer med at tiltrække kapital.
Den gradvise lancering af de nye XcytoMatic-produkter er forløbet som forventet, og der opleves en stigende interesse for platformen. ChemoMetec deltager nu i projekter, hvor vi i samarbejde med kunderne er med til at udvikle fremtidens automatiserede produktionsløsninger inden for celle- og genterapi. Efter den positive udvikling i salget af XcytoMatic-instrumenter i 1. halvår 2024/25 forventes det ikke, at der kan opnås samme vækst i 2. halvår. Det skyldes, at der ofte er en lang valideringsproces hos kunderne, da beslut-ningen om køb af XcytoMatic-instrumenterne typisk er en del af større investeringer i automatiseringsløsninger. Vi forventer at påbegynde flere valideringer til en bredere kundegruppe i løbet af 2. halvår.
I forbindelse med den fortsatte produktudvikling har ChemoMetec identificeret en markedsmulighed for at videreudvikle XcytoMatic-produktplatformen og hermed tilbyde kunderne et nyt instrument med navnet XcytoMatic 50, der giver mulighed for bedre integration og automatisering af processer. Udviklingen af
XcytoMatic 50, som kan håndtere det såkaldte mikroplade-format, er derfor indledt i løbet af halvåret. Projektet er fuldt ud i tråd med ChemoMetecs mål om at udvikle automatiseringsløsninger inden for celle- og genterapi og bioprocessing.
2024/25 | 2. kvartal | 1. kvartal | 1. halvår | |||||
DKK mio. | Ændring, % | DKK mio. | Ændring, % | DKK mio. | Ændring, % | |||
Omsætning | 135,9 | +26 | 115,6 | +27 | 251,5 | +26 | ||
EBITDA | 73,1 | +42 | 62,1 | +50 | 135,2 | +45 |
Hovedpunkter
Telefonkonference
Der afholdes en telefonkonference torsdag den 6. februar kl. 15.00.
Her vil CEO Martin Helbo Behrens og CFO Kim Nicolajsen præsentere delårsrapporten for første halvår 2024/25.
Konferencen holdes på engelsk.
Tilmelding foretages ved at sende en e-mail til crk@chemometec.com og oplyse navn, titel og organisation.
Delårsrapporten for første halvår 2024/25 er vedhæftet som bilag til denne meddelelse.
Yderligere oplysninger
Martin Helbo Behrens, CEO
Telefon: (+45) 48 13 10 20
Kim Nicolajsen, CFO
Telefon (+45) 48 13 10 20
Om ChemoMetec A/S
ChemoMetec udvikler, producerer og markedsfører instrumenter til celletælling og en lang række andre målinger.
ChemoMetecs instrumenter markedsføres globalt inden for blandt andet farma, biotek og landbrug. ChemoMetec har nogle af verdens førende medicinalvirksomheder blandt sine kunder.
ChemoMetec blev etableret i 1997 og er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen. Se også www.chemometec.com
Vedhæftet fil