Den danske stat har udstedt en 2-årig garanti for alle indlån og simple fordringer i danske pengeinstitutter. Danske Bank er omfattet af ordningen, der løber fra 6. oktober 2008 og to år frem med mulighed forforlængelse, hvis hensyn til den finansielle stabilitet nødvendiggør det. Ordningen administreres af Det Private Beredskab, som blev etableret i sommeren 2007. Baggrunden for statens garanti er den seneste tids særdeles dårligt fungerende internationale kapitalmarkeder.