Selskabsmeddelelse Group Communications Meddelelse nr. 3/2014 Holmens Kanal 2–12 DK-1092 København K Tel. 45 14 56 95 26. februar 2014 Danske Bank planlægger obligationsudstedelse i Euro-markedet Danske Bank vil indlede drøftelser med investorer med henblik på at udstede hybrid kernekapital (additional tier 1 capital under CRR) i form af et obligationslån i EUR. Lånet ventes at blive af såkaldt benchmark-størrelse, hvilket vil sige minimum EUR 500 mio., og have uendelig løbetid med mulighed for, at banken kan førtidsindfri det til kurs pari seks år efter udstedelsen. Obligationslånet er et led i bankens løbende tilpasning af kapitalstrukturen til de kommende europæiske kapitalkrav for banker. Med venlig hilsen Danske Bank A/S Kontaktperson: Økonomidirektør Henrik Ramlau-Hansen, tel. 45 14 06 66