|
Selskabsmeddelelse |
|
|
Forløb af ekstraordinær generalforsamling, 14. maj 2018
Der blev tidligere i dag afholdt en ekstraordinær generalforsamling, som bemyndigede bestyrelsen til at godkende en kapitalforhøjelse. Forhøjelsens formål er at tilpasse DFDS' kapitalstruktur til det målsatte interval og bevare finansiel fleksibilitet i forlængelse af aftalen om at købe 98,8% af U.N. Ro-Ro, Tyrkiets største operatør af fragtfærge-ruter, der forbinder Europa og Tyrkiet.
Den ekstraordinære generalforsamling godkendte to forslag:
Følgende bemyndigelse blev godkendt til indsættelse som nyt pkt. 3.7 i Selskabets vedtægter: "Bestyrelsen er indtil den 30 . juni 2019 bemyndiget til ad en eller flere omgange at forhøje Selskabets aktiekapital med indtil nominelt DKK 100.000.000 til mindst markedskurs ved udstedelse af nye aktier uden fortegningsret for Selskabets aktionærer. Der kan ikke ske delvis indbetaling. De nye aktier skal være omsætningspapirer og skal lyde på navn. Aktierne skal i øvrigt i enhver henseende være stillet som hidtidige aktier, herunder med hensyn til indløselighed og indskrænkninger i omsættelighed."
Der fremkom ikke andre væsentlige oplysninger på generalforsamlingen.
Kontakt
Torben Carlsen, CFO +45 33 42 32 01
Søren Brøndholt Nielsen, IR +45 33 42 33 59