FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 308 Delårsmeddelelse for 1. halvår 2008 (1. januar-30. juni 2008) Væsentlige hovedtal for 1. halvår 2008 omfattende perioden 1. januar-30. juni 2008 • Nettoomsætningen udgør 17.472 millioner kroner • Bruttofortjenesten udgør 3.674 millioner kroner • Resultat af primær drift før særlige poster udgør 908 millioner kroner • Resultat før skat udgør 1.190 millioner kroner • DSV's andel af resultatet for 1.halvår udgør 969 millioner kroner • Udvandet justeret resultat pr. aktie for 1. halvår udgør 3,0 kroner, som omregnet til helåret udgør 5,9 kroner • Frie pengestrømme reguleret for køb af virksomheder udgør for perioden 352 millioner kroner Resultatet for 1. halvår af 2008 betegnes af koncernledelsen som meget tilfredsstillende. Aftale om køb af XB Luxemburg Holdings 1 S.A. som er moderselskab i ABX Logistics koncernen (”ABX”) DSV har den 21. juni 2008 indgået aftale med 3i Group plc og 3i funds, ledelsen i ABX samt andre aktionærer om køb af 100% af aktierne i moderselskabet i den belgiske ABX koncern. Transaktionen forventes gennemført i 3. kvartal 2008 og er betinget af godkendelse fra de relevante konkurrencemyndigheder. Ansøgning og godkendelsesprocessen forløber som planlagt. Forventninger til 2008 For den nuværende aktivitet fastholder DSV de i årsrapporten 2007 udmeldte forventninger til 2. halvår 2008. Når de endelige godkendelser fra konkurrencemyndighederne vedrørende det forventede køb af ABX foreligger og transaktionen gennemføres, vil DSV udsende en fondsbørsmeddelelse, hvori akkvisitionen af ABX er indarbejdet i selskabets forventninger. Denne vil indeholde yderligere informationer omkring ABX integrationen og de forventede synergier, restruktureringer, arbejdskapital og investeringer mv. Med venlig hilsen DSV