FONDSBØRSMEDDELELSE NR. 337 Aftale med Ringsted Kommune er bortfaldet Den 7. januar 2008 indgik DSV A/S en betinget aftale med Ringsted Kommune om erhvervelse af grunde med henblik på opførelse af DSV A/S' nye hovedsæde på Sjælland og dermed sammenlægning af diverse DSV-lokationer. Erhvervelsen var blandt andet betinget af, at der inden 1. september 2009 blev tilvejebragt endelige og upåankelige kommune- og lokalplaner, som skabte mulighed for det ønskede byggeri. DSV har måttet konstatere, at denne betingelse ikke blev opfyldt, og den af Kommunalbestyrelsen vedtagne lokalplan er indbragt for Naturklagenævnet, hvor sagerne nu verserer. Som følge af den usikkerhed om vore byggemuligheder, som der dermed er skabt, har DSV A/S meddelt Ringsted Kommune, at man betragter 7. januar 2008-aftalen som bortfaldet. Det er fortsat DSV A/S' målsætning at sammenlægge lokationerne på Sjælland, og selskabet undersøger derfor alle muligheder for at komme videre med denne proces. Spørgsmål rettes til administrerende direktør Jens Bjørn Andersen eller finansdirektør Jens H. Lund på telefon +45 43 20 30 40. Med venlig hilsen DSV Jens Bjørn Andersen Jens H. Lund Adm. direktør Finansdirektør