Selskabsmeddelelse nr. 679 "2017 var endnu et rekordår for DSV. Efter et stærkt 4. kvartal 2017 opnåede vi en samlet indtjening for 2017 i den høje ende af vores seneste forventninger samt meget stærke pengestrømme. Efter at have lagt integrationen af UTi bag os, kan vi nu koncentrere os om at udvikle DSV, og vi forventer op til 11% vækst i indtjeningen i 2018. Opkøb er stadig på dagsordenen, og vi vil fortsat være på udkig efter relevante muligheder," udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen. Væsentlige hovedtal for 2017 (1. januar - 31. december 2017) (DKK mio.) 4. kvt. 4. kvt. ÅTD ÅTD 2017 2016 2017 2016 -------------------------------------------------------------------------------- Nettoomsætning 19.019 17.617 74.901 67.747 Bruttofortjeneste 4.054 3.998 16.605 15.838 Resultat af primær drift før særlige 1.196 929 4.878 3.475 poster Overskudsgrad 6,3% 5,3% 6,5% 5,1% Conversion ratio 29,5% 23,2% 29,4% 21,9% Justeret resultat 3.484 2.506 Regulerede frie pengestrømme 4.835 1.838 Udvandet justeret resultat pr. aktie 18,40 13,40 á 1 kr. Udbytte pr. aktie (foreslået) 2,00 1,80 -------------------------------------------------------------------------------- -------------------------------------------------------------------------------- Resultat af primær drift før særlige poster Air & Sea 789 569 3.225 2.143 Road 231 230 1.201 1.049 Solutions 185 142 494 384 -------------------------------------------------------------------------------- Resultat af 4. kvartal 2017 I 4. kvartal 2017 voksede nettoomsætningen med 8,0% og udgjorde 19.019 millioner kroner (4. kvartal 2016: 17.617 millioner kroner). Reguleret for effekten af valutaomregning udgjorde væksten 11,6% og var drevet af højere fragtmængder på alle DSV’s forretningsområder. Herudover var de gennemsnitlige fragtrater og brændstofpriser højere end i 4. kvartal 2016. Vækst i fragtmængderne i kvartalet udgjorde 10% for luftfragt, 4% for søfragt og 5% for vejtransport. Bruttofortjenesten udgjorde 4.054 millioner kroner (4. kvartal 2016: 3.998 millioner kroner). Reguleret for effekten af valutaomregning udgjorde væksten 4.8%. Resultat af primær drift før særlige poster steg 28.7% til 1.196 millioner kroner i 4. kvartal 2017 (4. kvartal 2016: 929 millioner kroner). Reguleret for effekten af valutaomregning udgjorde væksten 33,6% og var især drevet af Air & Sea og Solutions divisionerne. Udbytte Baseret på årets resultat indstiller bestyrelsen til, at der udloddes ordinært udbytte på 2,00 kr. pr. aktie for 2017 (2016: 1,80 kr. pr. aktie). Forventninger til 2018 -- Resultat af primær drift før særlige poster forventes i niveauet 5.000-5.400 millioner kroner -- Koncernens effektive skattesats forventes i niveauet 23% -- Regulerede frie pengestrømme forventes i niveauet 4.000 millioner kroner. De forventede pengestrømme i 2018 er lavere end i 2017 på trods af den forventede vækst i resultat af primær drift. Det skyldes især, at pengestrømmene i 2017 var positivt påvirket af lavere pengebinding i nettoarbejdskapital. Investor-telekonference Der afholdes investor-telekonference den 8. februar 2018, kl. 11.00. Yderligere information kan findes på Investor News, 2017 Annual Report analyst conference call, investor.dsv.com. Kontaktoplysninger Investor Relations Flemming Ole Nielsen, telefon 43 20 33 92, flemming.o.nielsen@dsv.com Ronni Funch Olsen, telefon 43 20 31 93, ronni.f.olsen@dsv.com Medier Tina Hindsbo, telefon 43 20 36 63, tina.hindsbo@dsv.com Denne meddelelse er ud over Nasdaq Copenhagen sendt til pressen, ligesom den er tilgængelig på www.dsv.com. Meddelelsen er udarbejdet på dansk og engelsk. I tvivlstilfælde er den engelske udgave gældende. Med venlig hilsen DSV A/S