Delårsrapport for FLSmidth & Co. for 1. halvår 2018






























Selskabsmeddelelse nr. 7-2018, 8. august 2018

 

13% organisk vækst i ordreindgangen drevet af mineprojekter og serviceydelser

 

Forventningerne til 2018 fastholdes med forventning om øget vækst i mineindustrien og fortsat stabilitet i cementindustrien

 

 

Hovedkonklusioner for 2. kvartal

·         Stærk ordreindgang

·         Minerals opnåede mere end 100% vækst i ordreindgangen

·         Cementmarkedet uforandret som forventet

·         Øget indtjening, men negative pengestrømme

·         Øget afkast af investeret kapital (ROCE)

·         Forventningerne til helåret fastholdes

 

"Vi har oplevet den kraftigste ordreindgang i Minerals i flere år. Det viser, at mineselskaberne er begyndt at sætte handling bag deres investeringsplaner. Investeringerne vedrører for størstedelens vedkommende enkeltudstyr eller udvidelse af eksisterende anlæg. Med vores samlede udbud af livscyklusløsninger er vi i stand til at støtte vores kunder i deres bestræbelser på at opnå produktivitetsforbedringer," udtaler Group CEO Thomas Schulz.

 

FLSmidth oplevede en ugunstig valutakursudvikling, som påvirkede både ordreindgangen og omsætningen negativt med henholdsvis 7% og 6% i 2. kvartal 2018. Selskabet opnåede 13% organisk vækst i ordreindgangen drevet af mineprojekter og serviceydelser og 7% organisk omsætningsvækst relateret til projekter og serviceydelser.

 

EBITA steg med 11% i 2. kvartal som følge af øget omsætning og ingen rapporterede engangsomkostninger. Dermed steg EBITA-marginen til 8,1% fra 7,5% i samme kvartal sidste år. Pengestrømme fra driftsaktivitet var negative som følge af en midlertidig stigning i arbejdskapitalen og betaling vedrørende hensættelser foretaget i 2017. 

 

Afkast af investeret kapital (ROCE) steg til 10,4% grundet det højere EBITA-resultat for de seneste 12 måneder og lavere investeret kapital. Den nettorentebærende gæld steg i 2. kvartal til DKK 2,1 mia. som følge af udbetalt udbytte, øget nettoarbejdskapital og betaling vedrørende hensættelser foretaget i 2017. Den finansielle gearing (nettorentebærende gæld/EBITDA) steg til 1,2, hvilket dog fortsat er pænt inden for den langsigtede målsætning (nettorentebærende gæld/EBITDA<2).

 

 

Forventningerne for 2018 fastholdes
På baggrund af de opnåede resultater for 1. halvår 2018 og den forventede udvikling for resten af året, forventer FLSmidth for helåret en omsætning på 18-20 mia. kr. og en EBITA-margin på 8-10%. Afkast af investeret kapital forventes at være på 10-12%. Selskabet forventer således øget omsætning i 2. halvår 2018, særligt inden for Mining, ledsaget af operationel gearing og højere marginer.

 

Med virkning fra 1. juli 2018 har FLSmidth ændret forretningsmodel og organisationsstruktur. FLSmidths organisation omfatter nu kun to industrier - Cement og Mining - som understøttes af en regional struktur, der skal styrke virksomhedens kundefokus og livscyklusløsninger, kombineret med en ny digital organisation.

 

"Vi får en bedre global kundedækning, og vi er nu i stand til at tilbyde alle vores livscyklusløsninger overalt på kloden. Samtidig spiller digitalisering en yderst vigtig rolle i vores kunders investeringsplaner, og ved at kunne tilbyde digitale løsninger kan vi forbedre produktiviteten over hele produktets levetid, hvilket skaber grundlag for yderligere vækst," udtaler Group CEO Thomas Schulz.

 

FLSmidths engelsksprogede halvårsrapport indeholder tilpassede kvartalstal fra 1. kvt. 2016 - 2. kvt. 2018 samt tilpassede helårstal for perioden 2004-2017.

 

Kontakt

 

Investorer

Pernille Friis Andersen, tlf. +45 36 18 18 87, pefa@flsmidth.com
Nicolai Mauritzen, tlf.
+45 36 18 18 51, nicm@flsmidth.com

 

Medier

Sofie Karen Lindberg, tlf. +45 30 93 18 77, skl@flsmidth.com

 

Hoved- og nøgletal 2. kvartal 2018

DKK mio.

2. kvt.

2018

2. kvt.

2017

Ændring

1. halvår

2018

1. halvår

2017

Ændring

År

2016

Ordreindgang

5.056

4.580

10%

10.074

10.141

-1%

18.303

- heraf serviceordrer

2.773

2.653

5%

5.658

5.521

2%

10.029

Ordreandel, serviceaktiviteter

55%

58%

 

56%

54%

 

55%

Ordrebeholdning

14.454

14.115

2%

14.454

14.115

2%

13.887

Omsætning

4.730

4.585

3%

8.965

8.956

0%

18.192

- heraf fra serviceaktiviteter

2.599

2.613

-1%

5.106

5.287

-3%

10.262

Omsætningsandel, serviceaktiviteter

55%

57%

 

57%

59%

 

56%

Bruttoresultat

1.181

1.164

1%

2.255

2.298

-2%

4.581

Bruttomargin

25,0%

25,4%

 

25,2%

25,7%

 

25,2%

EBITDA

440

405

9%

836

841

-1%

1.588

EBITA

381

342

11%

724

714

1%

1.289

EBITA-margin

8,1%

7,5%

 

8,1%

8,0%

 

7,1%

EBIT

299

237

26%

547

509

7%

881

EBIT-margin

6,3%

5,2%

 

6,1%

5,7%

 

4,8%

Periodens resultat

168

75

124%

304

236

29%

522

CFFO

(412)

(44)

 

(69)

105

 

1.447

Frie pengestrømme

(495)

(109)

 

(194)

5

 

1.253

Nettoarbejdskapital

 

 

 

2.003

2.477

 

2.099

Nettorentebærende gæld

 

 

 

(2.135)

(2.590)

 

-2.525

 


Der henvises til Investor Room på www.flsmidth.com for yderligere oplysninger.

 

 

FLSmidth leverer bæredygtig produktivitet til den globale mine- og cementindustri. Som markedsledende leverandør af design, udstyr og serviceløsninger skaber FLSmidth resultatforbedringer, omkostningsbesparelser og sikrer en reduceret miljøbelastning. FLSmidth har aktiviteter i 50 lande og hovedkontor i København, og koncernen havde med sine 11.700 ansatte en omsætning på DKK 18 milliarder i 2017.



Attachments:
  • Half year report