Resumé: Genmab og GlaxoSmithKline har afsluttet rekrutteringen af 66 CLL-patienter til begge studiegrupper i et pivotalstudie med ofatumumab. København, Danmark, 28. november 2007 - Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag meddelt, at rekrutteringen af 132 patienter til et pivotalstudie med ofatumumab (HuMax-CD20(R)) til behandling af refraktær kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er afsluttet. Denne behandlingsgruppe omfatter 66 patienter, som er refraktære over for både fludarabin og alemtuzumab, og 66 patienter, som er fludarabin-refraktære og vurderes ikke at være egnede til behandling med alemtuzumab, som følge af store tumorer i deres lymfeknuder. En foreløbig analyse af denne behandlingsgruppe vil blive udført når effektdata ved uge 24 er tilgængelige. Studiet vil forblive åbent for rekruttering med henblik på at indsamle yderligere bivirknings- og effektdata. Ofatumumab er et fuldt humant, næste generation monoklonalt antistof i klinisk udvikling. Ofatumumab retter sig mod en unik epitop på CD20 receptoren som findes på overfladen af B-celler. Denne epitop adskiller sig fra de andre anti-CD20 antistoffer som i øjeblikket findes på markedet eller som er i klinisk udvikling. Ofatumumab udvikles i henhold til en aftale om fælles udvikling og kommercialisering mellem Genmab og GlaxoSmithKline. ”Vi ser frem til at se resultaterne fra den foreløbige analyse fra begge patientgrupper. På grund af disse patienters udækkede behandlingsbehov er det vores håb at registrering muligvis kan ske i hver indikation afhængig af genererede data og fortsat dialog med de regulatoriske myndigheder. Rekruttering til studiet vil fortsætte,” udtaler Lisa N. Drakeman, ph.d., Chief Executive Officer hos Genmab. Om studiet Studiet omfatter CLL-patienter, som er refraktære over for både fludarabin og alemtuzumab, og patienter, som er refraktære over for fludarabin og som vurderes ikke at være egnede til behandling med alemtuzumab, som følge af store tumorer i deres lymfeknuder. Hver gruppe vil blive analyseret separat, og håbet er at registrering af ofatumumab muligvis kan ske i hver indikation afhængig af de genererede data fra dette studie og den fortsatte dialog med de regulatoriske myndigheder. Alle patienterne i studiet vil få 8 ugentlige infusioner med ofatumumab efterfulgt af 4 månedlige infusioner med ofatumumab. Patienterne får 300 mg ofatumumab ved den første infusion og 2.000 mg ofatumumab ved hver af de efterfølgende infusioner. Patienternes sygdomsstatus vil blive vurderet hver 4. uge indtil uge 28 og derefter hver 3. måned indtil sygdomsprogression eller måned 24. Om Genmab A/S Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til udækkede behandlingsbehov. Gennem anvendelsen af en unik og avanceret teknologi har Genmabs kompetente forsknings- og udviklingsmedarbejdere skabt og udviklet en bred portefølje af produkter til potentiel behandling af en lang række sygdomme, herunder cancer og autoimmune sygdomme. Efterhånden som Genmab nærmer sig en kommerciel fremtid, vil vi fortsat fokusere på vores primære målsætning om at forbedre livet for de patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com. Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere fremadrettede udsagn efter udsendelsen af denne meddelelse og er heller ikke forpligtet til at bekræfte sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov. Genmab(R), det Y-formede Genmab logo(R), HuMax(R), HuMax-CD4(R), HuMax-CD20(R), HuMax-EGFr(TM), HuMax-IL8(TM), HuMax-TAC(TM), HuMax-HepC(TM), HuMax-CD38(TM) og UniBody(R) er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Kontakt: Helle Husted, Sr. Director, Investor Relations, T: +45 33 44 77 30, M: +45 25 27 47 13, E: hth@genmab.com Fondsbørsmeddelelse nr. 56/2007 ###