Resumé: Genmab har i dag offentliggjort, at købsaftalen mellem Genmab og PDL BioPharma om Genmabs køb af PDL's produktionsfacilitet er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne. København, Danmark, 26. februar 2008 - Genmab A/S (OMX: GEN) har i dag offentliggjort, at købsaftalen mellem Genmab og PDL BioPharma Inc. om Genmabs køb af PDL's produktionsfacilitet er blevet godkendt af konkurrencemyndighederne i USA i henhold til Hart-Scott-Rodino loven. Transaktionen blev offentliggjort den 21. februar 2008 og forventes effektueret inden udgangen af 1. kvartal 2008. Clearance fra de amerikanske konkurrencemyndigheder blev modtaget i dag og opfylder en af standardbetingelserne for at gennemføre transaktionen, som vil blive effektueret, så snart alle disse betingelser er opfyldt. Om Genmab A/S Genmab er et førende internationalt bioteknologisk selskab med fokus på udvikling af fuldt humane antistoflægemidler til udækkede behandlingsbehov. Gennem anvendelsen af en unik og avanceret teknologi har Genmabs kompetente forsknings- og udviklingsmedarbejdere skabt og udviklet en bred portefølje af produkter til potentiel behandling af en lang række sygdomme, herunder cancer og autoimmune sygdomme. Efterhånden som Genmab nærmer sig en kommerciel fremtid, vil vi fortsat fokusere på vores primære målsætning om at forbedre livet for de patienter, som har akut behov for nye behandlingsmuligheder. For yderligere oplysninger om Genmabs produkter og teknologi henvises til www.genmab.com. Denne pressemeddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Ord som ”tror”, ”forventer”, ”regner med”, ”agter” og ”har planer om” og lignende udtryk er fremadrettede udsagn. De faktiske resultater eller præstationer kan afvige væsentligt fra de fremtidige resultater eller præstationer, der direkte eller indirekte er kommet til udtryk i sådanne udsagn. De væsentlige faktorer, som kunne bevirke at vore faktiske resultater eller præstationer afviger væsentligt, inkluderer bl.a., risici forbundet med produktopdagelse og -udvikling, usikkerheder omkring udfald af og gennemførelse af kliniske forsøg herunder uforudsete sikkerhedsspørgsmål, usikkerheder forbundet med produktfremstilling, manglende markedsaccept af vore produkter, manglende evne til at styre vækst, konkurrencesituationen vedrørende vort forretningsområde og vore markeder, manglende evne til at tiltrække og fastholde tilstrækkeligt kvalificerede medarbejdere, manglende adgang til at håndhæve eller beskytte vore patenter og immaterielle rettigheder, vort forhold til relaterede selskaber og personer, ændringer i og udvikling af teknologi, som kan overflødiggøre vore produkter samt andre faktorer. Genmab er ikke forpligtet til at opdatere fremadrettede udsagn efter udsendelsen af denne meddelelse og er heller ikke forpligtet til at bekræfte sådanne udsagn i forbindelse med faktiske resultater, medmindre dette kræves i medfør af lov. Genmab(R), det Y-formede Genmab logo(R), HuMax(R), HuMax-CD4(R), HuMax-CD20(R), HuMax-EGFr(TM), HuMax-IL8(TM), HuMax-TAC(TM), HuMax-HepC(TM), HuMax-CD38(TM), HuMax-CD32b(TM) og UniBody(R) er alle varemærker tilhørende Genmab A/S. Kontakt: Helle Husted, Sr. Director, Investor Relations, T: +45 33 44 77 30, M: +45 25 27 47 13, E: hth@genmab.com Fondsbørsmeddelelse nr. 08/2008 ###