Nr. 12/2014 Under henvisning til storaktionærmeddelelse nr. 7 af 13. marts 2014 samt selskabsmeddelelse nr. 10 af 25. marts 2014 vedrørende udnyttelse af overallokeringsretten i forbindelse med ISS A/S’ børsnotering, skal det hermed oplyses, at ISS A/S har modtaget følgende meddelelse i henhold til værdipapirhandelslovens § 29 vedrørende FS Invest II S.à r.l.’s beholdning af aktier i ISS A/S: I forbindelse med udnyttelse af overallokeringsretten, er udlånet af de 7.683.737 stk. ISS-aktier, som FS Invest II S.à r.l. havde lånt til emissionsbankerne i ISS A/S’ børsnotering i henhold til en aktielånsaftale med henblik på levering af aktier til investorer i dag afviklet. FS Invest II S.à r.l.’s beholdning af aktier i ISS A/S udgør således 89.526.625 stk. aktier, der har en samlet nominel værdi på kr. 89.526.625, svarende til 48,22% af aktiekapitalen og 48,22% af stemmerettighederne i ISS A/S. FS Invest II S.à r.l. er et helejet datterselskab af FS Invest S.à r.l. og FS Invest S.à r.l. er ejet af og kontrolleret af EQT-fondene (EQT III og EQT IV sammen med parallelle medinvesteringsenheder eller -ordninger forvaltet af EQT, som er komplementarer og forvaltere af fondene under EQT-navnet) og visse fonde rådgivet af tilknyttede virksomheder til The Goldman Sachs Group, Inc. Presse forespørgsler Kenth Kærhøg, Head of Group Communications, +45 38 17 62 05 Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04 Investor forespørgsler Barbara Plucnar Jensen, Head of Group Treasury, +45 38 17 62 60 Martin Kjær Hansen, Treasury Manager, +45 38 17 64 31 Om ISS ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af verdens førende Facility Services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af ydelser, herunder rengøringsservices, catering, security services, property services og support services samt facility management. ISS' globale omsætning udgjorde DKK 78,5 mia. i 2013, og ISS har flere end 530.000 medarbejdere og lokale aktiviteter i mere end 50 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til www.issworld.com.