Jeudan A/S skal hermed i henhold til Værdipapirhandelslovens § 29 meddele, at Chr. Augustinus Fabrikker A/S, Amaliegade 47, 1256 København K har meddelt til Jeudan, at Chr. Augustinus Fabrikker A/S nu besidder 710.202 aktier á DKK 100 i Jeudan, hvilket svarer til en ejerandel på 10,0%. Yderligere oplysninger: Bestyrelsesformand Niels Heering, tlf. 33 41 41 41 Jeudan er en af Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomheder. Koncernen investerer i og driver større kontorejendomme i København og detailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjælland. Koncernen har desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på kerneværdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 270 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX København (JDAN). www.jeudan.dk.