Jeudan udbygger sine investeringer i København K og har med virkning pr. 1. juni 2010 købt ejendommene Holmens Kanal 7 samt Pilestræde 52/Møntergade 2. Hermed udbygger Jeudan sin ejendomsportefølje ved Holmens Kanal, hvor Jeudan i forvejen ejer karréen bestående Holbergsgade 2-4, Tordenskjoldsgade 20-24/Holbergsgade 6 samt Niels Juels Gade 5. Det samlede etageareal udgør herefter ca. 26.000 m² i dette område. I Pilestræde, hvor Jeudan blandt andet ejer Berlingske Karré, omfatter Jeudans investeringer med købet af Pilestræde 52/Møntergade 2 et samlet etageareal på ca. 35.000 m² og mere end 200 p-pladser. Ejendommene, der har et samlet areal på ca. 10.800 m², er erhvervet for DKK 260 mio. Sælger af ejendommene, Aberdeen Property Fund Denmark, har i samme forbindelse købt ejendommen Strandvejen 56-58, Hellerup af Jeudan for DKK 300 mio. Handlerne sker som et led i Jeudans fokusering på København K. Yderligere oplysninger: Adm. direktør Per W. Hallgren, tlf. 39 47 91 02, mobil 20 20 92 66. Jeudan A/S, Sankt Annæ Plads 13, 1250 København K. Tlf. 70 10 60 70. Jeudan er Danmarks største børsnoterede ejendomsvirksomhed. Koncernen investerer i større kontorejendomme i København og detailejendomme i Storkøbenhavn og på Sjæl-land. Koncernen har desuden et bredt udbud af ejendomsrelaterede rådgivnings-, service- og bygningsydelser. Strategien sigter mod fortsat vækst og lønsomhed, baseret på værdierne ordentlighed, dygtighed og tilgængelighed. Koncernen har 350 medarbejdere. Selskabets aktier er noteret på NASDAQ OMX København (JDAN). www.jeudan.dk.