Ikke til offentliggørelse eller distribution, direkte eller indirekte, i Canada, Australien eller Japan Disse informationer må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i Canada, Australien, eller Japan eller i nogen jurisdiktion, hvori en sådan fremsendelse eller distribution er ulovlig. Disse informationer må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i USA undtagen til kvalificerede investorer som defineret i Rule 144A i den amerikanske Securities Act af 1933 med senere ændringer ("Securities Act"). Manglende overholdelse af denne begrænsning kan udgøre en overtrædelse af den amerikanske, canadiske, australske eller japanske værdipapirlovgivning eller værdipapirlovgivningen i andre lande. Denne meddelelse er ikke et tilbud om salg eller tilskyndelse til køb af værdipapirer i Selskabet i nogen jurisdiktion. Værdipapirerne, som er omtalt i denne selskabsmeddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til Securities Act eller værdipapirlovgivning i nogen enkeltstat i USA eller i nogen anden jurisdiktion, og de må ikke udbydes eller sælges i USA uden registrering eller i overensstemmelse med en undtagelse fra, eller i en handel der ikke er underlagt kravene om, registrering i henhold til U.S. Securities Act. Udstederen af Værdipapirerne har ikke registreret og agter ikke at registrere Værdipapirerne eller en del heraf i USA og har ikke til hensigt at foretage noget offentligt udbud af Værdipapirerne i USA Bestyrelsen i Jyske Bank A/S (“Jyske Bank”) har i dag besluttet at udbyde op til 6.479.999 stk. nye aktier à nominelt DKK 10 til markedskurs (“Udbuddet”). Aktieudbuddet gennemføres som en accelereret bookbuilding-proces af maksimalt 6.479.999 stk. aktier à nominelt DKK 10, svarende til ca. 9,99% af Jyske Banks nuværende registrerede aktiekapital på nominelt DKK 648.000.000. Udbudskursen vil blive fastsat af bestyrelsen efter lukningen af den accelererede bookbuilding proces. Baseret på slutkursen den 29. februar 2012 på DKK 200,2 ville bruttoprovenuet udgøre ca. DKK 1,3 mia. Nettoprovenuet fra kapitaludvidelsen styrker Jyske Banks kapitalgrundlag og giver Jyske Bank fleksibilitet i forhold til såvel organisk vækst som tilkøb af yderligere aktiviteter i en tid, hvor de regulatoriske forhold ændres. Udbuddet Udbuddet gennemføres som en rettet emission til institutionelle investorer i Danmark, internationalt og i USA i overensstemmelse med Rule 144A i U.S. Securities Act. Udbuddet sker uden fortegningsret for Jyske Banks eksisterende aktionærer i henhold til bemyndigelsen i vedtægternes § 4. Bookbuilding-processen vil begynde straks. Det forventes, at prissætning vil blive offentliggjort og tildeling vil blive meddelt investorerne snarest muligt efter lukning af Udbuddet. Hvis Udbuddet overtegnes vil der blive foretaget en individuel tildeling. Op til 400.000 stk. nye aktier er på forhånd allokeret til Jyske Bank gennem aftale med Handelsbanken Capital Markets om tegning og videresalg til Jyske Bank med henblik på afdækning af Jyske Banks aktieordninger for direktion og medarbejdere. Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners Handelsbanken Capital Markets (Forretningsenhed i Svenska Handelsbanken AB (Publ.)) og J.P. Morgan Securities Ltd. er Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners i Udbuddet. Tegningsordrer kan afgives og køb kan foretages gennem Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners. Beslutning om forhøjelse af aktiekapital Bestyrelsens beslutning om at udbyde op til 6.479.999 aktier à nominelt DKK 10 er truffet i overensstemmelse med bemyndigelsen i vedtægternes § 4. Hvis Udbuddet fuldtegnes, vil Jyske Banks aktiekapital blive forøget med en nominel værdi af DKK 64.799.990, hvorefter den samlede aktiekapital vil udgøre nominelt DKK 712.799.990. Optagelse til handel og officiel notering De nye aktier vil blive udstedt i den midlertidige ISIN kode: DK0060421634. NASDAQ OMX Copenhagen A/S har bekræftet, at den midlertidige ISIN kode vil blive optaget til handel og officiel notering. NASDAQ OMX Copenhagen A/S har endvidere bekræftet, at de nye aktier gennem sammenlægning af den midlertidige ISIN kode og den eksisterende ISIN kode, DK0010307958, vil blive optaget til handel og officiel notering under den eksisterende fondskode, efter at forhøjelsen af aktiekapitalen er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen. Forventet tidsplan for kapitalforhøjelsen Udbudskursen forventes offentliggjort via NASDAQ OMX Copenhagen A/S 1. marts senest 2012 Forventet dato for optagelse til handel og officiel notering af nye 2. marts aktier i den midlertidige ISIN kode 2012 Forventet betalingsdato mod levering 6. marts 2012 Forventet dato for registrering af kapitalforhøjelsen hos 6. marts Erhvervsstyrelsen 2012 Forventet dato for optagelse til handel af nye aktier under den 7. marts eksisterende ISIN kode 2012 Lock-up Jyske Bank har fra d.d. og indtil seks måneder fra registrering af kapitalforhøjelsen påtaget sig en lock-up forpligtelse over for Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners i henhold til hvilken Jyske Bank med enkelte undtagelser ikke, direkte eller indirekte, vil udstede, sælge, udbyde til salg, indgå aftale om salg af Jyske Banks værdipapirer, pantsætte eller på anden vis direkte eller indirekte overdrage aktier eller andre værdipapirer, der kan konverteres til aktier i Jyske Bank uden forudgående tilsagn fra Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners. De nye aktier De nye aktier vil have samme rettigheder i enhver henseende som Jyske Banks eksisterende aktier. De nye aktier vil blive registreret på navn i Jyske Banks aktiebog og udstedes og registreres hos VP Securities A/S. De nye aktier vil være frit omsættelige, dog således at overdragelse af aktier til en erhverver der ved overdragelsen har eller opnår mere end 10 % af Jyske Banks samlede aktiekapital, kræver bestyrelsens samtykke. De nye aktier vil være omsætningspapirer, og ingen aktier, herunder de nye aktier, vil have særlige rettigheder. De nye aktiers rettigheder, herunder stemmerettigheder og ret til udbytte, vil gælde fra det tidspunkt, hvor kapitalforhøjelsen er blevet registreret hos Erhvervsstyrelsen. I henhold til vedtægternes § 11 giver hver aktie à nominelt DKK 10 en stemme, dog er 4.000 stemmer det højeste antal stemmer, nogen aktionær kan afgive på egne vegne. Andre oplysninger Jyske Banks CVR nr. er 17616617. Jyske Banks regnskabsår løber fra 1. januar til 31.december. Venlig hilsen Jyske Bank A/S Sven Buhrkall Anders Dam Bestyrelsesformand Ordførende direktør Denne meddelelse har alene til formål at give oplysninger og udgør ikke et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer, og er ikke en opfordring til et tilbud om at købe, sælge, udstede eller tegne værdipapirer. Ej heller vil noget salg af værdipapirer gennemføres i en jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, opfordring til tilbud eller salg ville være ulovligt uden en registrering eller handling i henhold til værdipapirlovgivningen i en sådan jurisdiktion. Der er ikke og vil ikke blive udsendt noget udbudsdokument eller prospekt til godkendelse af nogen lovgivende myndighed i forbindelse med udbuddet. Dette dokument udgør en meddelelse og er ikke et prospekt i relation til Direktiv 2003/71/EF (det pågældende direktiv benævnes sammen med alle gældende gennemførelsesbestemmelser i det relevante hjemland i henhold til direktivet "Prospektdirektivet"). I ethvert EØS-medlemsland, som har gennemført Prospektdirektivet, er dette dokument alene rettet til og henvender sig alene til kvalificerede investorer i det pågældende medlemsland, som defineret i Prospektdirektivet. Begrænsninger vedrørende udbud og salg i Storbritannien Denne meddelelse henvender sig alene til (a) personer som er udenfor Storbritannien; (b) personer der er kvalificerede investorer, som defineret I paragraf 19 i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005 (“Bekendtgørelsen”); (c) personer som er omfattet at paragraph 49(2)(a) til (d) i Bekendtgørelsen eller (d) personer til hvem invitation eller tilskyndelse til deltagelse i investeringsaktiviteter kan kommunikeres, i tilfælde hvor paragraph 21(1) I Financial Services and Markets Act 2000 ikke finder anvendelse.