SELSKABSMEDDELELSE A.P. Møller - Mærsk A/S - Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 27. april 2010 Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes tirsdag den 27. april 2010 i Bella Center, København, med dagsorden i henhold til indkaldelse af 30. marts 2010. Bestyrelsen havde udpeget advokat Søren Meisling til dirigent. Dagsorden a) Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår. Formanden afgav mundtlig beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår. b) Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse. Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt. c) Der træffes beslutning om decharge. Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge. d) Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport. Bestyrelsens forslag om fordeling af selskabets nettoresultat på DKK -9.577 mio. med DKK 1.429 mio. i udbytte til aktionærerne, svarende til DKK 325 pr. aktie, og DKK -11.006 mio. som fremført resultat, blev vedtaget. e) Der træffes beslutning om bemyndigelse til erhvervelse af egne aktier. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at lade selskabet erhverve egne aktier i overensstemmelse med bestyrelsens forslag. f) Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen. Fra bestyrelsen afgik Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Poul J. Svanholm, Jan Leschly, Lars Kann-Rasmussen, Sir John Bond, Lars Pallesen, John Axel Poulsen og Cecilie Mose Hansen. På bestyrelsens forslag genvalgtes Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Jan Leschly, Sir John Bond, Lars Pallesen og John Axel Poulsen. Herudover nyvalgtes Robert J. Routs, Arne Karlsson og Erik Rasmussen. g) Valg af revision. Til revisor blev valgt KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og Grant Thornton Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. h) Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer. Bestyrelsens forslag om en ændring af vedtægterne, primært som konsekvens af den nye selskabslov, blev vedtaget. Generalforsamlingen hævedes. Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07