SELSKABSMEDDELELSE A.P. Møller – Mærsk A/S – Gennemførelse af salg af aktier i Dansk Supermarked A/S og F. Salling A/S Den 7. januar 2014 meddelte A.P. Møller – Mærsk A/S, at Selskabet havde indgået aftale om at sælge aktier i Danske Supermarked A/S og F. Salling A/S til F. Salling Invest A/S og F. Salling Holding A/S (tilsammen ”Salling Selskaberne”). Aftalen var betinget af godkendelse fra relevante myndigheder. Disse betingelser er nu opfyldt, hvorfor A.P. Møller – Mærsk A/S i dag har gennemført salget af 48,68% af aktierne i Dansk Supermarked A/S og 18,72% af aktierne i F. Salling A/S til Salling Selskaberne. Den regnskabsmæssige avance for A.P. Møller – Mærsk Gruppen er USD 2,8 milliarder (DKK 15 milliarder) og det kontante provenu ved salget er USD3,2 milliarder (DKK 17 milliarder). København, den 11. april 2014 Kontaktpersoner: Head of Investor Relations, Henrik Lund, tlf. 3363 3106 Head of Media Relations, Louise Münter, tlf. 3363 1912 Side 1 af 1