FINANSIELLE HOVED- OG NØGLETAL · Koncernomsætningen steg i 2. kvartal 2017 med 12% (12% i lokal valuta) til DKK 4.825 mio. i forhold til 2. kvartal 2016 · Omsætningen fra PANDORA-ejede butikker steg med 36% (37% i lokal valuta). - Væksten i det direkte sammenlignelige salg for PANDORA-ejede konceptbutikker udgjorde 10% · Omsætningen fra EMEA steg med 10% (13% i lokal valuta) drevet af vækst på alle de primære markeder · Omsætningen fra Nord- og Sydamerika steg med 1% (-1% i lokal valuta) - I USA steg det direkte sammenlignelige salg med 8% drevet af mere effektive kampagner og forbedret eksekvering i butikkerne · Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 35% (34% i lokal valuta) drevet af et godt salg i Australien og Kina · Ambitionen om at blive et komplet smykkebrand forløber planmæssigt, og omsætningen fra Ringe, Øreringe samt Halskæder og Vedhæng steg tilsammen med 23%, således at de tre kategorier udgør 23% af koncernomsætningen · Omsætningen fra Charms steg med 6%, mens omsætningen fra Armbånd steg med 19% · Bruttomarginen udgjorde 73,9% i 2. kvartal 2017 (2. kvartal 2016: 75,3%) og var negativt påvirket af valutakursudsving · EBITDA udgjorde DKK 1.611 mio. i 2. kvartal 2017, svarende til en EBITDA-margin på 33,4% (2. kvartal 2016: 37,2%) og var påvirket af højere administrationsomkostninger · Frit cash flow udgjorde DKK 556 mio. (2. kvartal 2016: DKK 576 mio.) · PANDORA returnerede i kvartalet DKK 1.449 mio. til aktionærer i form et kvartalsvist udbytte på DKK 9 pr. aktie samt aktietilbagekøb på DKK 446 mio. · I forbindelse med resultatet for 2. kvartal 2017 vil PANDORA udbetale et kvartalsvist udbytte på DKK 9 pr. aktie til aktionærerne (svarende til DKK 1.000 mio.) · Forventningerne til helåret 2017 er uændrede, herunder en forventet omsætning på DKK 23-24 mia. og en EBITDA-margin på ca. 38% I forbindelse med resultaterne for 2. kvartal udtaler PANDORAs CEO Anders Colding Friis: ”Vi er godt tilfredse med resultatet for 2. kvartal, hvor vi opnåede tocifret omsætningsvækst og fortsat sund lønsomhed. Markeder som eksempelvis Kina, Italien, Storbritannien og Australien klarede sig godt, hvilket afspejler det store vækstpotentiale for vores produkter på såvel vores nyere som på vores mere etablerede markeder. Samtidig gør vi fortsat fremskridt med hensyn til at forbedre kvaliteten af vores globale netværk af butikker, og vi tilføjede netto 70 nye konceptbutikker i 2. kvartal. Detailmiljøet i USA er fortsat udfordrende, men vi har med vores strategi opnået en stærk forbedring i resultaterne fra vores netværk af konceptbutikker. Derudover ruller vi en række initiativer ud for at styrke vores amerikanske forretning yderligere. Vores ambition om at blive et komplet smykkebrand forløber planmæssigt, og omsætningen fra Ringe, Øreringe samt Halskæder og Vedhæng steg med 23%. Samtidig steg salget af Charms og Armbånd med henholdsvis 6% og 19%.” TELEFONKONFERENCE Der afholdes i dag kl. 11.00 en telefonkonference for investorer og finansanalytikere, som kan følges på www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen. Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre: Danmark: +45 32 71 16 58 Storbritannien (internationalt): +44 (0) 203 427 1908 USA: +1 646 254 3388 Når der ringes ind til telefonkonferencen, skal deltagerne angive bekræftelseskoden “PANDORA”. FINANSKALENDER FOR 2017 15. august 2017 PANDORAs aktier handles eksklusive udbytte 17. august 2017 Udbetaling af kvartalsvis udbytte 24. august 2017 Udbetaling af kvartalsvis udbytte for ADR-indehavere 7. november 2017 Delårsrapport – 3. kvartal/9 mdr. 2017 14. november 2017 PANDORAs aktier handles eksklusive udbytte 16. november 2017 Udbetaling af kvartalsvis udbytte 23. november 2017 Udbetaling af kvartalsvis udbytte for ADR-indehavere KONTAKT For yderligere information kontakt venligst: INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS Magnus Thorstholm Jensen Kristian Lysgaard Vice President, Head of Investor Director, Corporate Communications Relations Telefon 7219 5774 Telefon 7219 5739 krly@pandora.net mtje@pandora.net Brian Granberg Martin Kjærsgaard Nielsen Investor Relations Officer Head of Media Relations, Corporate Telefon 7219 5344 Communications brgr@pandora.net Telefon 5077 5271 mnie@pandora.net