På den ordinære generalforsamling afholdt i dag i PANDORA A/S blev årsrapporten for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 godkendt. Generalforsamlingen vedtog herudover: at godkende bestyrelsens faktiske vederlag for 2016 og vederlagsniveau for 2017; at ændre Selskabets vederlagspolitik i overensstemmelse med bestyrelsens forslag; at udbetale DKK 9 pr. aktie eller samlet DKK 1.007 millioner i udbytte til Selskabets aktionærer samt at overføre den resterende del af overskuddet til Selskabets frie reserver; at meddele decharge til bestyrelsen og direktionen; at nedsætte aktiernes mindste stykstørrelse i Selskabets vedtægter til DKK 0,01 eller multipla heraf samt at konsekvensændre pkt. 4.1 og 9.1 i Selskabets vedtægter i overensstemmelse med bestyrelsens forslag, idet det understreges, at der ikke pt. er ændret på den aktuelle stykstørrelse på DKK 1 pr. aktie; at nedsætte Selskabets aktiekapital med nominelt DKK 4.549.430 ved annullering af nominelt DKK 4.549.430 egne aktier á DKK 1, hvorefter Selskabets aktiekapital udgør nominelt DKK 112.507.391, og at ændre punkt 4.1 i Selskabets vedtægter i overensstemmelse hermed efter udløbet af fristen i selskabslovens § 192; at bemyndige bestyrelsen til i perioden indtil 14. marts 2022 at lade Selskabet erhverve egne aktier op til en samlet pålydende værdi på 10 % af Selskabets aktiekapital, dog således at Selskabets beholdning af egne aktier ikke på noget tidspunkt overstiger 10 % af Selskabets aktiekapital; at bemyndige bestyrelsen til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at træffe en eller flere beslutninger om udlodning af ekstraordinært udbytte i overensstemmelse med selskabslovens § 182-183 med op til i alt DKK 27 pr. aktie af DKK 1; at bemyndige generalforsamlingens dirigent til at foretage sådanne ændringer i og tilføjelser til det på generalforsamlingen vedtagne og anmeldelsen til Erhvervsstyrelsen, som måtte være krævet af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med registrering af de vedtagne ændringer; at genvælge Peder Tuborgh, Christian Frigast, Allan Leighton, Andrea Dawn Alvey, Ronica Wang, Anders Boyer-Søgaard, Bjørn Gulden, Per Bank og Birgitta Stymne Göransson som medlemmer af Selskabets bestyrelse; og at genvælge Ernst & Young P/S som Selskabets revisor i overensstemmelse med Revisionsudvalgets indstilling. Efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig ved valg af Peder Tuborgh som formand samt Christian Frigast som 1. næstformand og Allan Leighton som 2. næstformand for bestyrelsen. PANDORA A/S Peder Tuborgh Bestyrelsesformand OM PANDORA PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker af høj kvalitet til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 100 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 8.100 forhandlere, herunder mere end 2.100 konceptbutikker. PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan mere end 21.500 medarbejdere, hvoraf ca. 12.400 arbejder i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på Nasdaq Copenhagen. I 2016 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 20,3 mia. (ca. EUR 2,7 mia.). KONTAKT For yderligere information kontakt venligst: INVESTOR RELATIONS MEDIA RELATIONS Magnus Thorstholm Jensen Kristian Lysgaard Vice President, Head of Investor Relations Director, Corporate Communications +45 7219 5739 +45 7219 5774 mtje@pandora.net krly@pandora.net Brian Granberg Investor Relations Officer +45 7219 5344 brgr@pandora.net