Selskabsmeddelelse nr. 31/2009 16. november 2009 Royal Unibrew A/S afholdt mandag den 16. november 2009, kl. 16.30 ekstraordinær generalforsamling i Odense Congress Center, Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ 1. Bemyndigelse til bestyrelsen til kapitalforhøjelse I fortsættelse af selskabsmeddelelse nr. 30/2009 af dags dato ændrede bestyrelsen sit forslag, såle-des at der anmodedes om bemyndigelse til udstedelse af indtil nominelt kr. 56.000.000 nye aktier og ikke som anført i indkaldelsen nominelt kr. 120.000.000 nye aktier. Bestyrelsens således ændrede forslag blev godkendt af generalforsamlingen, således at bemyndi-gelsen til bestyrelsen i vedtægternes § 7 erstattes af en ny bemyndigelse til bestyrelsen til at forhøje selskabets kapital i forbindelse med en kontant fortegningsemission. Den eksisterende bemyndigel-se i vedtægternes § 7, som udløb den 1. maj 2009, slettes derfor samtidig. Formuleringen af vedtægternes § 7 er herefter: ”Bestyrelsen er indtil den 1. juli 2010 bemyndiget til ad en eller flere gange at forhøje selskabets ak-tiekapital med indtil i alt nominelt kr. 56.000.000. Ved kontante forhøjelser af aktiekapitalen har de eksisterende aktionærer fortegningsret til de nye aktier. Aktierne udstedes til ihændehaveren, men kan noteres på navn. De nye aktier skal give ret til ud-bytte og andre rettigheder fra det tidspunkt, bestyrelsen bestemmer, dog senest fra det regnskabs-år, der følger efter vedtagelsen af kapitalforhøjelsen. Der skal ikke gælde nogen indskrænkninger i de nye aktiers omsættelighed. Aktierne er omsætningspapirer og kan ikke kræves indløst. Aktierne skal i øvrigt i enhver henseende være stillet og herunder have samme fortegningsret ved kapital-forhøjelser som de eksisterende aktier. Bestyrelsen er bemyndiget til at foretage de i forbindelse med kapitalforhøjelsen nødvendige ved-tægtsændringer.” 2. Bemyndigelse til dirigenten Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at generalforsamlingen bemyndiger diri-genten til at anmelde anmeldelsespligtige beslutninger truffet af generalforsamlingen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt til at foretage korrektioner i de dokumenter, som er udarbejdet i forbin-delse med disse beslutninger, i det omfang Erhvervs- og Selskabsstyrelsen måtte kræve dette for at gennemføre registrering af beslutningerne. Med venlig hilsen Royal Unibrew A/S Bestyrelsen Eventuelle spørgsmål bedes rettet til bestyrelsesformand Steen Weirsøe på telefon 39 55 97 00. Information om den mulige fortegningsemission er ikke et tilbud om køb eller salg af værdipapirer i Royal Unibrew A/S i Australien, Canada, Japan eller USA eller i nogen anden jurisdiktion. Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn. Der bør ikke træffes beslutning baseret på sådanne fremadrette-de udsagn, da de relaterer sig til og er afhængig af omstændigheder som måske eller måske ikke vil indtræde i fremti-den, og de faktiske resultater kan adskille sig væsentligt fra dem som er indeholdt i de fremadrettede udsagn. Frem-adrettede udsagn omfatter, men er ikke begrænset til, udsagn vedrørende vores forretning, finansielle omstændighe-der, strategi, driftsresultater, finansiering og andre planer, formål, antagelser, forventninger, udsigter, overbevis-ninger og andre fremtidige begivenheder og udsigter. Vi påtager os ikke nogen forpligtelse til og har ikke til hensigt at offentliggøre opdateringer eller ændringer til nogen af disse fremadrettede udsagn uanset om det er med henblik på at afspejle ny information eller fremtidige begivenheder eller omstændigheder eller med andet formål.