Selskabsmeddelelse nr. 57/2013 – 2. december 2013 Royal Unibrew A/S har gennemført salget af 17.600 m2 byggeretter på bryggerigrunden i Århus. A. Enggaard A/S, Entreprenør- og Byggefirma har udnyttet sin option på køb af 17.600 m2 byggeretter, som nu er overtaget. Royal Unibrews salg af de 17.600 m2 byggeretter, jf. selskabsmeddelelse nr. 31/2013 af 3. juli 2013, har en netto cash flow effekt efter skat på ca. DKK 60 mio., og salget har fundet sted til den regnskabsmæssige værdi af byggeretterne, hvorfor selskabets resultat eller egenkapital ikke påvirkes af salget. Den deponerede overdragelsessum frigives til Royal Unibrews disposition, når det endelige skøde er tinglyst uden anmærkninger, hvilket forventes at være sket i løbet af december 2013. Med venlig hilsen Royal Unibrew A/S Henrik Brandt Adm. direktør Eventuelle spørgsmål bedes rettet til undertegnede på tlf. 56 77 15 13.