Meddelelse nr. 04 - 2009 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com 23. april 2009 Forløb af Generalforsamling 22. april 2009 Rockwool International A/S afholdt den 22. april 2009 ordinær generalforsamling i Roskilde Kongrescenter. På generalforsamlingen blev årsrapporten for 2008 godkendt, og der blev meddelt decharge til direktion og bestyrelse. Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen fremsatte forslag om et udbytte på DKK 9,60 pr. aktie à DKK 10. Jan W. Hillege, Thomas Kähler, Tom Kähler, Henrik Nyegaard og Steen Riisgaard blev genvalgt til bestyrelsen. Bjørn Høi Jensen blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Tom Kähler som formand og Henrik Nyegaard som første næstformand og Steen Riisgaard som anden næstformand. Ernst & Young, Godkendt Revisionsaktieselskab blev valgt som revisor for selskabet. Generalforsamlingen godkendte vederlaget til bestyrelsen og medlemmer af Revisions- samt Vederlagskomitéen for perioden fra den ordinære generalforsamling i 2009 til den ordinære generalforsamling i 2010. Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, såvel A-aktier som B-aktier, med en samlet pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital, forudsat at kursen for egne aktier på købstidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den seneste noterede børskurs, jf. Aktieselskabslovens § 48. Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen foreslåede ændringer af vedtægterne om stemmeregler for valg til bestyrelsen, antal af næstformænd samt præcisering af henvisning til medlemmer af selskabets direktion, jf. vedhæftede reviderede vedtægter. Der var ikke yderlige til behandling på generalforsamlingen. Bestyrelsen