Meddelelse nr. 08 - 2009 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com 4. juni 2009 Storaktionærmeddelelse fra 15. Juni Fonden I henhold til værdipapirhandelslovens § 29 skal Rockwool International A/S hermed offentliggøre, at selskabet har modtaget meddelelse om, at 15. Juni Fonden, CVR-nr. 15232102, i sin egenskab af universalarving i boet efter Gerda Elisabeth Kähler er blevet ejer af 1.532.818 stk. A aktier a nominelt DKK 10 og 794.072 stk. B aktier a nominelt DKK 10 i Rockwool International A/S, svarende til 10,59 % af aktiekapitalen og 11,55 % af stemmerettighederne. Boet efter Gerda Elisabeth Kähler ejer herefter ikke aktier i Rockwool International A/S. 15. Juni Fondens formål er at virke til gavn for det danske samfund ved, alt efter fondsbestyrelsens nærmere bestemmelse, a) at støtte kunst og kulturelle formål, b) at støtte forskning og uddannelse, c) at støtte humanitære og sociale formål, d) at medvirke til at sikre de danske landskabelige værdier og den danske flora og fauna, e) at medvirke til at der i Danmark opretholdes en rimelig balance mellem på den ene side jagtinteresser og på den anden side hensynet til dyrene i naturen, med tilbørlig hensyntagen til begge interesser. Eventuelle henvendelser angående ovennævnte ejerskifte bedes rettet til: Advokat Niels Heering Gorrissen Federspiel Kierkegaard +45 40 17 75 31