Meddelelse nr. 07 - 2010 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com CVR-nr: 54879415 21. april 2010 Forløb af generalforsamling 21. april 2010 Rockwool International A/S afholdt den 21. april 2010 ordinær generalforsamling i Roskilde Kongrescenter. På generalforsamlingen blev årsrapporten for 2009 godkendt, og der blev meddelt decharge til direktion og bestyrelse. Generalforsamlingen godkendte det af bestyrelsen fremsatte forslag om et udbytte på DKK 9,60 pr. aktie à DKK 10. Jan W. Hillege, Bjørn Høi Jensen, Thomas Kähler, Tom Kähler, Henrik Nyegaard og Steen Riisgaard blev genvalgt til bestyrelsen. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Tom Kähler som formand, Henrik Nyegaard som første næstformand og Steen Riisgaard som anden næstformand. Ernst & Young, Godkendt Revisionspartnerselskab blev valgt som revisor for selskabet. Generalforsamlingen godkendte vederlaget til bestyrelsen og medlemmer af Revisions- samt Vederlagskomitéen for perioden fra den ordinære generalforsamling i 2010 til den ordinære generalforsamling i 2011. Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen bemyndigelse til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, såvel A-aktier som B-aktier, med en samlet pålydende værdi på indtil 10 % af selskabets aktiekapital, forudsat at kursen for egne aktier på købstidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den seneste noterede børskurs. Generalforsamlingen godkendte de af bestyrelsen foreslåede ændringer af vedtægterne foranlediget af den nye selskabslovs ikrafttræden samt et ønske om en modernisering af vedtægterne, jf. vedhæftede reviderede vedtægter. Der var ikke yderlige til behandling på generalforsamlingen. Bestyrelsen