Bestyrelsen for ROCKWOOL International A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar - 31. december 2013. Hedehusene, Danmark, 2014-02-21 16:56 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Meddelelse nr. 01 – 2014 Til NASDAQ OMX Den Nordiske Børs København ROCKWOOL International A/S Hovedgaden 584, Indgang C 2640 Hedehusene Tlf.: 46 56 03 00 www.rockwool.com CVR-nr.: 54879415 21. februar 2014 Årsrapport for 2013 for ROCKWOOL International A/S Bestyrelsen for ROCKWOOL International A/S har i dag behandlet og godkendt årsrapporten for 1. januar – 31. december 2013. Hovedpunkter * Omsætningen steg med 1,6 % og nåede DKK 14.903 mio. * EBITDA steg med 3,7 % og nåede DKK 2.336 mio. * Årets resultat steg med 11,5 % og udgjorde i alt DKK 863 mio. * Investeringer og akkvisitioner udgjorde DKK 1.979 mio. * Cash flow fra driftsaktiviteter udgjorde DKK 1.885 mio. – en stigning på 5,6 % i forhold til 2012. * Omsætningen for 2014 forventes at stige med ca. 12 % i forhold til 2013 eller med 5 % på sammenlignelig basis, med et resultat for året på ca. DKK 950 mio. * Investeringsniveauet for 2014, ekskl. opkøb, forventes at blive ca. DKK 1.400 mio. * Det foreslåede udbytte øges til DKK 10,40 pr. aktie Yderligere information: Gilles Maria CFO ROCKWOOL International A/S +45 46 56 03 00