ROCKWOOL koncernen opjusterer forventningen til nettoomsætningen og EBIT-margin for helåret 2021

Selskabsmeddelelse
for ROCKWOOL International A/S
Meddelelse nr. 11 – 2021
til Nasdaq Copenhagen

6. maj 2021

ROCKWOOL koncernen opjusterer forventningen til nettoomsætningen og EBIT-margin for helåret 2021

Baseret på foreløbig indrapportering, opjusterer ROCKWOOL koncernen den forventede vækst i nettoomsætningen og EBIT-margin for 2021 som følger:

Foreløbige hoved- og nøgletal for 1. kvartal 2021:

Forventninger til 2021:

ROCKWOOL koncernen har haft en god start på 2021 med en stigende omsætningsvækst i sidste del af første kvartal og en sund vækst i indtjeningen. Den positive salgsudvikling har været drevet af stigende byggeaktivitet, høj efterspørgsel efter ikke-brændbare isoleringsprodukter og god salgsaktivitet i Systemssegmentet.

Markedsforholdene for 2021 ser lovende ud. Vi ser en bredt forankret forbedring herunder i vores større europæiske stenuldsmarkeder såsom Tyskland, Polen, Frankrig og Storbritannien såvel som i Nordamerika. Den gode vækst i salget i Systemssegmentet forventes ligeledes at fortsætte resten af året.

Vi forudser en fortsat stigning i energi- og råvareomkostninger, hvilket vi forventer at kunne udligne med moderate salgsprisstigninger og produktivitetsforbedringer. Vi forudser et pres på produktionskapaciteten i de kommende kvartaler hvor der er højsæson, hvorfor servicering af vores kunder vil medføre visse øgende logistikomkostninger.

Baseret på disse forudsætninger, opjusterer vi vores forventede omsætningsvækst fra mellem 3-5 procent til mellem 10-12 procent i lokal valuta for 2021, og vi forventer en bedre EBIT-margin på omkring 12 procent i stedet for den tidligere udmelding på omkring 11 procent.

ROCKWOOL koncernen udsender fuld meddelelse for 1. kvartal 2021 den 19. maj 2021. 

Yderligere information:        

Kim Junge Andersen
Chief Financial Officer
ROCKWOOL International A/S 
+45 46 56 03 00 

Vedhæftet fil