SimCorps forretningsmæssige udvikling i årets første seks måneder har i det store hele været på linie med forventningerne. Nettoomsætningen for årets første seks måneder var marginalt lavere sammenlignet med samme periode sidste år og blev EUR 85,2 mio. Efter øgede omkostninger til bl.a. udbygning af salgs- og distributionsaktiviter samt enkeltstående omkostninger i halvåret blev resultatet af primær drift, EBIT, for de første seks måneder på EUR 5,9 mio., mod EUR 14,6 mio. i første halvår 2009. For 2010 fastholder SimCorp forventningerne om en rapporteret omsætningsstigning og en samlet forretningsmæssig vækst på omkring 10 %. Forventningerne er baseret på de nuværende valutakurser, som har haft en positiv indflydelse på SimCorps forventede samlede indtægter. Ydermere skal det bemærkes, at der er større usikkerhed til de forventende resultater sammenlignet med tidligere år, da en del af væksten er baseret på indgåelse af nye licensordrer i indeværende år, hvor der er nogen usikkerhed omkring timing og indregning i resultatopgørelsen. Givet ovenstående forudsætninger og usikkerheder forventes overskudsgraden for 2010 fortsat at være på omkring 22 %.