| Selskabsmeddelelse nr. 15 |
| MÅ IKKE OFFENTLIGGØRES, PUBLICERES ELLER UDLEVERES DIREKTE ELLER INDIREKTE I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF GÆLDENDE LOVGIVNING ELLER REGLER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION |
Nykredit har offentliggjort gennemførelse af overtagelsestilbuddet
Med henvisning til Spar Nord Bank A/S’ (Spar Nord) selskabsmeddelelse nr. 14/2025 vedrørende det endelige resultat af det frivillige kontante overtagelsestilbud fra Nykredit Realkredit A/S (Nykredit) på alle aktier (bortset fra egne aktier ejet af Spar Nord) i Spar Nord (Tilbuddet) har Nykredit i dag offentliggjort, at Tilbuddet er blevet gennemført og afviklet som planlagt.
Tvangsindløsning og afnotering
Da Nykredit har opnået over 90% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier, som følge af Tilbuddet vil Nykredit efter gennemførelse af Tilbuddet søge at iværksætte og gennemføre en tvangsindløsning af de Spar Nord-aktier, der ejes af de resterende minoritetsaktionærer i Spar Nord.
Nykredit vil derudover anmode Spar Nord om at søge om at få Spar Nord-aktierne afnoteret fra handel og officiel notering på Nasdaq Copenhagen A/S.
Oplysninger om tvangsindløsning samt afnotering fra handel og officiel notering af Spar Nord-aktierne vil blive offentliggjort separat.
Relevante materialer gøres med visse restriktioner tilgængelige på https://www.sparnord.dk/investor-relations/overtagelsestilbud
Spørgsmål kan rettes til Neel Rosenberg (medier) på 25 27 04 33 eller til økonomidirektør Rune Brandt Børglum (investorer) på 96 34 42 36.
Vedhæftede filer