Aabenraa, Danmark, 2013-04-30 14:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Sydbanks bestyrelse har ansat Jan Svarre som nyt direktionsmedlem. Sydbanks direktion består herefter af adm. direktør Karen Frøsig og bankdirektørerne Preben L. Hansen og Jan Svarre. Jan Svarre, der er 50 år og kommer fra et job som vicedirektør for Personal Banking i Danske Bank, indtræder den 1. august 2013 i bankens direktion. I Sydbanks direktion får Jan Svarre ansvaret for den kundevendte del af forretningen, herunder ansvaret for bankens centrale Kundeområde, de regionale kundevendte områder og aktiviteterne i Tyskland.