17. april 2013 Med. nr. 06/2013 Den ordinære generalforsamling blev gennemført i henhold til den udsendte dagsorden, og årsrapporten med bestyrelsens forslag til anvendelse af årsresultatet blev godkendt. Hermed vedtog generalforsamlingen bestyrelsens forslag om, at selskabets aktiekapital nedsættes med i alt 12.500.000 stk. egne aktier. Kapitalnedsættelsen sker til kurs 112,96 pr. stk., og der overføres således i alt 1.411.958.824,00 kr. fra selskabets bundne kapital til de frie reserver. Når kapitalnedsættelsen er endeligt gennemført, vil aktiekapitalen være 125.000.000 kr. Anders Knutsen udtrådte af bestyrelsen. Birgitte Nielsen blev valgt som nyt bestyrelsesmedlem. De øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer – Anders Colding Friis, Jens Maaløe, Michael Pram Rasmussen, Annette Sadolin og Søren Thorup Sørensen – blev genvalgt. Bestyrelsen har konstitueret sig med Michael Pram Rasmussen som formand og Søren Thorup Sørensen som næstformand. Selskabets revisor, Deloitte, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt. Den modelmæssige resultatprognose for 2013 er uændret 1.050-1.150 mio. kr. (jf. selskabsmeddelelse nr. 03/2013) under forudsætning af et aktieafkast på 7,0 % p.a. og uændrede valutakurser i forhold til niveauet den 22. februar 2013. Herudover forudsættes det, at afkastet af de rentebærende fordringer, der afdækker de diskonterede hensættelser, netop er tilstrækkeligt til at dække diskontering og kursreguleringer af hensættelserne, mens de resterende rentebærende fordringer forudsættes at give et afkast på 2,48 % (den risikofri rente med et tillæg på 2,0 pct.point). For 2013 forventes ligeledes et uændret tilbagekøb af egne aktier på 2.000 mio. kr. Pr. 15. april 2013 er der tilbagekøbt Topdanmark-aktier for 615 mio. kr. Der resterer således 1.385 mio. kr. af tilbagekøbsprogrammet for 2013. Eventuelle henvendelser: Steffen Heegaard, Kommunikations- og IR-direktør Mobiltelefon: 4025 3524 Topdanmark A/S Cvr-nr. 78040017 Borupvang 4 2750 Ballerup