Selskabsmeddelelse fra Vestas Wind Systems A/S Randers, den 11. april 2008 Selskabsmeddelelse nr. 23/2008 Vestas modtager ordre på 34 V90-3,0 MW-vindmøller i Portugal Vestas har modtaget en ordre på 34 stk. V90-3,0 MW-vindmøller til Toutiço-projektet, beliggende i Coimbra-distriktet i den centrale del af Portugal. Ordren er modtaget fra Enersis SGPS, S.A., en af Europas største uafhængige virksomheder inden for vedvarende energi. Enersis ejes af Babcock & Brown, som er en global investerings- og rådgivningsvirksomhed med en række målrettede investeringer inden for områderne fast ejendom, vedvarende energi og infrastruktur. Kontrakten omfatter levering, installation og idriftsættelse af vindmøllerne, en VestasOnlineTM Business SCADA-løsning samt en femårig serviceaftale. “Vi glæder os meget over, at Enersis endnu engang har valgt V90-3,0 MW-vindmøllen til et nyt projekt i Portugal. Møllerne vil blive tilføjet Enersis' eksisterende flåde på 76 stk. V90-3,0 MW-møller,” siger Juan Araluce, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S, og fortsætter: “Dette bliver det fjerde V90-3,0 MW-projekt, som Vestas etablerer sammen med Enersis i Portugal.” Ved udgangen af december 2007 havde Vestas i alt installeret 123 stk. V90-3,0 MW-vindmøller i Portugal og havde en akkumuleret installeret vindkapacitet i landet på 498 MW. Vindkraftværket vurderes årligt at kunne producere 264 GWh, hvilket vil spare miljøet for omkring 164.000 tons CO2-udledning. Vindkraftværket vil ligeledes kunne dække det årlige elektricitetsforbrug for ca. 102.000 portugisiske husholdninger. Levering af vindkraftværket forventes påbegyndt i løbet af efteråret 2008 og forventes afsluttet i løbet af efteråret 2009. Ovennævnte ordre påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2008, jf. Selskabs­med­delelse nr. 13/2008 af den 27. februar 2008. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Juan Araluce, adm. direktør for Vestas Mediterranean A/S, tlf. +34 93 241 98 00, eller til Peter Wenzel Kruse, Senior Vice President for Group Communications hos Vestas Wind Systems A/S, tlf. 9730 0000. Med venlig hilsen Vestas Wind Systems A/S Ditlev Engel Koncernchef (CEO)