Dette dokument eller kopi heraf må, hverken direkte eller indirekte, medtages, sendes eller distribueres til eller i USA, Canada, Australien eller Japan eller nogen jurisdiktion, hvori en sådan fremsendelse eller distribution er ulovlig. Manglende overholdelse af denne begrænsning kan udgøre en overtrædelse af den amerikanske, canadiske, australske eller japanske værdipapirlovgivning eller værdipapirlovgivning i andre lande. Vestas Wind Systems A/S udbyder Eurobonds Som led i Vestas' bestræbelser på at optimere og diversificere dets finansieringsgrundlag og for yderligere at styrke dets kapitalberedskab vurderer Vestas løbende forskellige finansieringskilder. Som resultat af disse vurderinger har Vestas besluttet at lancere en obligationsudstedelse i Euro. "For en stor europæisk virksomhed som Vestas er det naturligt at undersøge mulighederne i forskellige kapitalmarkeder,” udtaler Henrik Nørremark, koncernøkonomidirektør (CFO) i Vestas Wind Systems A/S. “Vi anser Eurobond-markedet for at være en attraktiv finansieringskilde, idet det tilbyder synlighed på længere sigt og en attraktiv prissætning, hvilket er årsagen til, at vi har besluttet at fortsætte med udbuddet af en virksomhedsobligation.” Obligationerne vil blive placeret af Nordea, Rabobank, Société Générale og UniCredit som joint lead managers og bookrunners og SEB som joint lead manager (no books). Den forventede løbetid er fem år, og størrelsen på udstedelsen samt kuponrenten vil blive besluttet, når bookbuilding processen lukker, formentlig den 15. marts 2010. Nettoprovenuet fra udstedelsen vil blive brugt af Vestas til generelle finansierings- og forretningsmæssige formål. Den planlagte udstedelse af Eurobonds påvirker ikke Vestas-koncernens forventninger til 2010, jf. selskabsmeddelelse nr. 3/2010 af 10. februar 2010. Kontaktdetaljer: Vestas Wind Systems A/S, Danmark Henrik Hald Hellmuth, Senior Vice President og Group Treasurer, Group Treasury Peter W Kruse, Senior Vice President, Group Communications Tlf.: 9730 0000 - o - Denne meddelelse er ikke et udbud, en placering eller et prospekt, men er en annoncering. Investorer bør ikke tegne eller købe noget omsætteligt værdipapir henvist til i denne meddelelse, bortset fra hvis det sker på baggrund af den information, der er indeholdt i det prospekt, der vil blive offentliggjort af Vestas Wind Systems A/S (“Vestas”) i forbindelse med optagelse af obligationerne til notering på den officielle liste på Luxembourg Stock Exchange og til handel på Luxembourg Stock Exchange's regulerede marked. Eksemplarer af Prospektet vil, når det er blevet offentliggjort, være tilgængelig på det registrerede hjemsted for Vestas beliggende Alsvej 21, DK-8940 Randers SV, Danmark. Denne meddelelse udgør ikke og er ikke en del af et udbud eller en anmodning om salg eller udstedelse eller nogen form for henvendelse om et udbud om køb eller tegning af noget værdipapir udstedt af Vestas. Den skal heller ikke (eller nogen dele deraf) eller det forhold, at den bliver distribueret, udgøre basis for, eller blive lagt til grund i forbindelse med nogen aftale eller investeringsbeslutning. Den udgør endeligt ikke nogen anbefaling vedrørende nogen værdipapirer udstedt af Vestas. Udbuddet af obligationer og distributionen af denne meddelelse og anden information i forbindelse med obligationerne kan være begrænset ved lov i visse jurisdiktioner og personer, som kommer i besiddelse af noget dokument eller information, der er henvist til i dette dokument, bør selv undersøge og overholde sådanne begrænsninger. Enhver manglende overholdelse af sådanne begrænsninger kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen i sådanne jurisdiktioner. Denne meddelelse udgør særligt ikke og er ikke en del af et udbud eller en anmodning om salg eller udstedelse eller nogen form for henvendelse om et udbud om køb eller tegning af noget værdipapir udstedt af Vestas til nogen person bosiddende i USA. De værdipapirer, der er henvist til i denne meddelelse, er ikke og vil ikke blive registreret i henhold til den amerikanske værdipapirlovgivning (U.S. Securities Act 1933, som ændret) (“Værdipapirloven”) eller i henhold til værdipapirlovgivningen eller hos nogen finansiel tilsynsmyndighed i USA eller i nogen delstat eller territorium i Australien, Canada eller Japan. Værdipapirerne bliver alene udbudt og solgt uden for USA til personer bosiddende uden for USA ved udenlandske transaktioner i henhold til Regulation S under Værdipapirloven. Værdipapirerne må ikke blive udbudt eller solgt i USA, bortset fra i overensstemmelse med Regulation S under Værdipapirloven. Denne meddelelse bliver alene distribueret til og er alene henvendt til personer, som enten er uden for UK eller er (a) personer, der har professionel erfaring med forhold, der relaterer sig til investeringer, der falder inden for § 19, stk. 5, i Financial Services and Markets Act 2000 (Financial Promotion) Order 2005, som ændret (“Bekendtgørelsen”) eller (b) personer, der er formuende personer som defineret i § 49 i Bekendtgørelsen, og (c) andre personer, som det vil være lovligt at kommunikere med i henhold til Bekendtgørelsen (alle sådanne personer er “relevante personer”). Enhver investering eller investeringsaktivitet, som denne meddelelse relaterer sig til, er alene tilgængelig i UK for relevante personer og er alene rettet til sådanne personer.