København, 2012-12-12 10:40 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- Zealand Pharma (NASDAQ OMX København: ZEAL.CO) meddeler følgende datoer for selskabets planlagte finansielle rapportering i 2013: 14. marts Årsrapport 2012 15. maj Delårsrapport, 3 måneder 2013 29. august Delårsrapport, 1. halvår 2013 15. november Delårsrapport, 9 måneder 2013 Den Årlige Generalforsamling vil blive afholdt tirsdag, 30. april 2013, på Zealand Pharmas adresse; Smedeland 36, 2600 Glostrup – København. Finanskalenderen for 2013 kan også findes i Investor-sektionen på selskabets hjemmeside: www.zealandpharma.com. # # # For yderligere information kontakt venligst: Hanne Leth Hillman, Vice President for IR & Corporate Communication Tlf.: 5060 3689, email: hlh@zealandpharma.com Om Zealand Pharma Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København, Danmark. Zealand Pharma er specialiseret inden for innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem selskabets egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens primære fokus ligger inden for diabetes/metaboliske sygdomme, og den førende lægemiddelkandidat er lixisenatid (Lyxumia®)1, en GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse, som er udlicenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. I november 2012 fik lixisenatid i Europa en positiv anbefaling fra CHMP (under EMA) og en registreringsansøgning i USA ventes indsendt i december 2012. Zealand Pharma har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til samarbejdet med Sanofi inden for type 2-diabetes, har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/- fedme, med Abbott inden for akut nyreskade og med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré. Zealand Pharma fokuserer sine aktiviteter inden for sygdomsområder, hvor eksisterende behandlinger ikke i tilstrækkelig grad kan udfylde patientens behov, og hvor markedspotentialet for bedre behandling gennem brugen af peptid-lægemidler er høj. 1. Lyxumia er det produktnavn, som er forelagt EMA (de europæiske lægemiddelmyndigheder) til godkendelse for lixisenatid. Produktnavnet for lixisenatid i USA er under overvejelse. Lixisenatid er i øjeblikket hverken godkendt eller licenseret noget sted i verden.