København, 2013-09-03 08:00 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse Nr. 22/2013 -- Dr. Torsten Hoffmann kommer fra en stilling i Roche, hvor han var leder af Discovery Chemistry, Pharma Research i Basel, Schweitz Zealand Pharma (NASDAQ OMX København: ZEAL) (”Zealand”) meddeler at have ansat Dr. Torsten Hoffmann som Executive Vice President og ny forskningsdirektør. Torsten tiltræder hos Zealand med effekt fra 1. oktober 2013 fra F. Hoffmann-La Roche Ltd (RO: SWX) ("Roche"), hvor han har beklædt en stilling som leder af Discovery Chemistry, Pharma Research-divisionen i virksomhedens hovedsæde i Basel, Schweitz. I sin nye funktion i Zealand vil Torsten få det overordnede ansvar for virksomhedens forsknings-og udviklingsaktiviteter. Hans fokus bliver på at fremme innovation og styrke pipelinen af peptidbaserede lægemiddelkandidater gennem en effektivisering af ”forskningsmotoren” og sikring af et stærkt videnskabeligt fundament for partnerskaber. Torsten indtræder i Zealands øverste ledelse, og han vil være baseret i København. I en kommentar til udnævnelsen udtaler David Solomon, administrerende direktør i Zealand: "Vi er meget heldige at have kunnet tiltrække Torsten til Zealand. Torsten er kendt for at være en stærk og samarbejdsorienteret leder, og hans imponerende og indflydelsesrige videnskabelige baggrund koblet med hans store brancheerfaring og innovative idéer vil bringe stor værdi til vores virksomhed. Jeg er overbevist om, at vi under hans lederskab kan føre Zealands F&U-aktiviteter videre imod at skabe fremtidens banebrydende peptid-lægemidler. I takt med, at vi udbygger vores kompetencer med øget innovation og mere samarbejde, som eksemplificeret for nyligt i vores aftale med Lilly, er jeg ikke i tvivl om, at Torsten vil spille en central rolle i Zealands fortsatte vækst". I Roche, hvor Torsten Hoffman har arbejdet siden 1997, havde han ansvaret for identifikationen af ??mange nye lægemiddelkandidater, hvoraf flere end 25 er overgået til klinisk udvikling. "Jeg er begejstret over at have fået muligheden for at lede et så talentfuldt F&U-team og medvirke i bestræbelserne på at opfylde Zealands mission om at frembringe innovative peptid-lægemidler, som kan forbedre patienters liv”, siger Torsten Hoffmann. ”Det er en spændende tid for virksomheden her efter lanceringen af dens først-opfundne medicin, lixisenatid (Lyxumia®). Jeg er overbevidst om, at vi ved at styrke det fremragende videnskabelige fundament i Zealand kan udvide forskningskompetencerne og accelerere udviklingen af ??innovative peptidbaserede behandlinger til gavn for folkesundheden og patienters velbefindende." *** For yderligere information, kontakt venligst: David Solomon, adm. direktør Tlf.: 22 20 63 00 Hanne Leth Hillman, Vice President og Head of IR & Corporate Communications Tlf.: 50 60 36 89, email: hlh@zealandpharma.com Om Dr. Torsten Hoffmann Torsten er forfatter til flere end 75 forskningspublikationer, publicerede konferencerapporter og patentansøgninger. Desuden er arbejdet i Discovery Chemistry Department, som han har været leder af de sidste 8 år, blevet dokumenteret i flere end 280 peer reviewede publikationer og 540 patentansøgninger. I 2012 blev han udnævnt til leder af ”Global Roche Postdoc Fellowship Program”, som i øjeblikket omfatter flere end 110 aktive post doc stillinger. Torsten har modtaget flere priser og udmærkelser, og siden 2007 har han været opført i Marquis "Hvem er hvem i verden" og "Hvem er hvem indenfor medicin og sundhedsvæsen." Torsten sidder i flere advisory boards, herunder Stiftungsrat Schweizerische Studienstiftung Zürich, Schweiz Stiftungsrat og Vorstand Werner Stiftung Basel, Schweiz Elsevier / Beilstein Database Elsevier SA, Amsterdam, Holland, Kemisk Institut ved Universitetet i Basel, Schweiz. Om Zealand Pharma Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København: ZEAL) (”Zealand”) er et biotekselskab baseret i København. Zealand er specialiseret i innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af nye lægemiddelkandidater, der alle er identificeret gennem virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens fokus ligger inden for kardio-metaboliske sygdomme, herunder især diabetes og fedme, og den førende lægemiddelopfindelse er lixisenatid (Lyxumia®), en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse til behandling af type 2-diabetes, som er licenseret til Sanofi. Lixisenatid (markedsføres af Sanofi under navnet Lyxumia®) er godkendt til markedsføring i Europa og Japan og under evaluering af lægemiddelmyndighederne i en lang række andre lande globalt, inklusiv i USA (ansøgning indsendt i december 2012). Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til licens-aftalen med Sanofi inden for type 2-diabetes har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/fedme, med Lilly ligeledes inden for diabetes og fedme, med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré og med Abbvie (tidligere Abbott) inden for akut nyreskade. For yderligere information: www.zealandpharma.com: www.zealandpharma.com @ZealandPharma