København, 2014-04-29 18:33 CEST (GLOBE NEWSWIRE) -- Selskabsmeddelelse Nr. 10/2014 -- Alle forslag fremsat af selskabets bestyrelse blev godkendt af generalforsamlingen -- Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Daniël J. Ellens som fortsættende formand og Jørgen Lindegård som fortsættende næstformand København, den 29. april 2014 - Zealand Pharma A/S (Zealand) (CVR-nr. 20 04 50 78) (NASDAQ OMX København: ZEAL) afholdt i dag sin ordinære generalforsamling på Advokatfirmaet Plesners adresse, Amerika Plads 37, 2100 København Ø. På generalforsamlingen blev alle forslag fremsat af selskabets bestyrelse godkendt. Forslaget om udarbejdelse og aflæggelse af Zealand's årsrapport udelukkende på engelsk blev vedtaget, og beslutningen herom blev optaget i Zealands vedtægter. Bestyrelsens og direktionens beretning om Zealands virksomhed i det forløbne regnskabsår blev taget til efterretning, og den reviderede årsrapport for 2013 blev godkendt. Det blev besluttet, at årets resultat bestående af et underskud på 183.675.931 kr. overføres til næste regnskabsår. Jutta af Rosenborg stillede ikke op til genvalg, mens alle de øvrige generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt. Bestyrelsen består således af: -- Peter Benson -- Daniël J. Ellens -- Jørgen Lindegaard -- Alain Munoz -- Michael J. Owen -- Florian Reinaud -- Christian Thorkildsen (medarbejdervalgt) -- Helle Størum (medarbejdervalgt) -- Jens Peter Stenvang (medarbejdervalgt) Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Daniël J. Ellens som fortsættende formand og Jørgen Lindegaard som fortsættende næstformand. Revisionsudvalget består af Daniël J. Ellens og Jørgen Lindegaard med sidstnævnte som formand, mens vederlagsudvalget består af Peter Benson, Michael J. Owen og Florian Reinaud med sidstnævnte som formand. Aktionærrepræsentant Bente Anderskouv, aktionærrepræsentant Rémi Droller og bestyrelsesmedlem Peter Benson blev valgt som medlemmer af Zealands nomineringskomité. Idet bestyrelsesformanden altid er medlem af nomineringskomitéen, består komitéen således af: -- Daniël J. Ellens -- Peter Benson -- Bente Anderskouv -- Rémi Droller Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev valgt som Zealands nye revisor. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til, at selskabet i tiden indtil næste ordinære generalforsamling kan erhverve egne aktier inden for en samlet pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende aktiekapital, forudsat at erhvervelsen i henhold til selskabslovens § 197 kan finansieres med midler, der kan anvendes til ordinært udbytte. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ OMX Copenhagen A/S noterede børskurs med mere end 10 pct. Vederlaget til bestyrelsen for regnskabsåret 2014 blev godkendt. Følgeligt vil hvert bestyrelsesmedlem modtage et fast kontant honorar på 150.000 kr. Bestyrelsesformanden vil modtage 450.000 kr., og næstformanden samt formanden for revisionsudvalget vil hver modtage 300.000 kr.. Som en konsekvens af bestyrelsens ændring af forslaget om bemyndigelse til at udvide selskabets aktiekapital, bemyndigede Generalforsamlingen bestyrelsen til i perioden indtil den 29. april 2019 ad en eller flere gange at forhøje Zealands aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med indtil nominelt 2.319.304 kr.. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal ske til markedskurs og skal gennemføres uden fortegningsret for Zealands eksisterende aktionærer. I tillæg hertil bemyndigede generalforsamlingen bestyrelsen til i samme periode ad en eller flere gange at forhøje Zealands aktiekapital ved udstedelse af nye aktier med indtil nominelt 11.163.953 kr.. Forhøjelsen af aktiekapitalen skal gennemføres med fortegningsret for selskabets eksisterende aktionærer, og den kan ske til en favørkurs fastsat af bestyrelsen. Kapitalforhøjelserne kan ikke overstige et samlet nominelt beløb på 11.163.953 kr.. Bestyrelsen kan bestemme, at forhøjelserne skal ske ved kontant indbetaling, apportindskud eller ved konvertering af gæld. Generalforsamlingen besluttede at optage bemyndigelserne i Zealands vedtægter. *** For yderligere information, kontakt venligst: David Solomon, adm. direktør Tlf.: 22 20 63 00 Hanne Leth Hillman, Vice President og Head of IR & Corporate Communications Tlf.: 50 60 36 89, email: hlh@zealandpharma.com Om Zealand Pharma Zealand Pharma A/S (Zealand) (NASDAQ OMX København: ZEAL) er et biotekselskab baseret i København. Zealand har førende ekspertise inden for innovation, optimering og udvikling af nye peptid-lægemidler og har en bred og moden pipeline af terapeutiske peptider, der alle er identificeret gennem virksomhedens egne forskningsaktiviteter. Virksomhedens har sit fokus inden for kardio-metaboliske sygdomme, diabetes og fedme især, og virksomhedens første produkt er lixisenatid, en prandial GLP-1 agonist til én gang daglig indgivelse til behandling af type 2-diabetes, der i 2013 blev markedsført af Sanofi som Lyxumia®. Lyxumia® er godkendt i en række lande globalt, herunder i Europa og Japan. I USA forventes en ansøgning om godkendelse indsendt i 2015 efter afslutning af hjertekar-sikkerhedsstudiet, ELIXA Zealand har en partnerstrategi for udvikling og kommercialisering af sine produkter, og i tillæg til licens-aftalen med Sanofi inden for type 2-diabetes har virksomheden partnerskaber med Boehringer Ingelheim inden for diabetes/fedme, med Lilly ligeledes inden for diabetes og fedme, med Helsinn Healthcare inden for kemoterapi-induceret diarré og med Abbvie (tidligere Abbott) inden for akut nyreskade. For further information: www.zealandpharma.com Follow us on Twitter @ZealandPharma