København, 2015-01-06 15:54 CET (GLOBE NEWSWIRE) -- København, 6. januar 2015 – Zealand Pharma (Nasdaq København: ZEAL) (”Zealand”) har modtaget en storaktionærmeddelelse fra A/S Dansk Erhvervsinvestering, c/o Maj Invest, Gammeltorv 18, 1457 København K. I henhold til Værdipapirhandelslovens § 29, jf. Bekendtgørelse nr. 224 af 13. marts 2010 om storaktionærer, og Selskabslovens § 55, jf. § 56, er det meddelt Zealand, at A/S Dansk Erhvervsinvestering har solgt 201.253 stk. aktier i Zealand Pharma A/S og dermed nedbragt sin ejerandel til 997.802 aktier, svarende til under 5% af aktiekapitalen og stemmerettighederne i selskabet. A/S Dansk Erhvervsinvestering har været aktionær i Zealand siden 1999. Selskabet blev i slutningen af 2006 omdannet til en ”closed-end fond” og har ikke siden foretaget nyinvesteringer. *** For yderligere information kontakt venligst: Hanne Leth Hillman, Vice President, Chef for IR & Corporate Communications Tlf.: 5060 3689, e-mail:hlh@zealandpharma.com Om Zealand Pharma Zealand Pharma A/S ("Zealand") (Nasdaq København: ZEAL) er et biotekselskab med hovedsæde i København, Danmark. Zealand er eksperter i identificering, design og udvikling af nye peptid-lægemidler og besidder herudover også kompetencer inden for design og udførelse af kliniske studier. Det terapeutiske fokus er på kardio-metaboliske sygdomme og akutte indikationer, og selskabet har flere egne lægemiddelprodukter under udvikling sideløbende med en partner-baseret produkt- og udviklingsportefølje. Zealands første udviklede lægemiddel er lixisenatide (Lyxumia®), der markedsføres globalt (ex USA) af Sanofi til behandling af type 2-diabetes. Sanofi har også lixisenatide i fase III-udvikling som en kombinationspen med Lantus® (LixiLan) under en global licensaftale. Registreringsansøgninger i USA er planlagt til sommeren 2015 for lixisenatide til så tidligt som slut 2015 for LixiLan. Zealands egen pipeline omfatter danegaptid (forebyggelse af iskæmisk reperfusionsskade) og ZP4207 (en ny stabil glukagon produkt til behandling af alvorlige tilfælde af blodsukkermangel) samt flere terapeutiske peptider i præklinisk udvikling. Partnerskaber er et vigtigt element i selskabets strategi til at optimere virksomhedens ekspertise, mindske udviklingsrisikoen ved store kliniske studier, sikre finansiering og optimal markedsføring af virksomhedens lægemidler. Zealand har globale partnerskaber og licensaftaler med Sanofi, Helsinn Healthcare, Boehringer Ingelheim og Lilly. For yderligere information: www.zealandpharma.com Følg os på Twitter @ZealandPharma